mandag den 6. december 2010

Barselsorlov

Det er bare lige det, som jeg trænger til. Pga. Silas sygdomsforløb har jeg masser af ubrugt barsel. Helt præcist 34 uger. Derfor har jeg aftalt med min chef, at jeg holder orlov resten af december. Der er rimelig ro på job-fronten lige nu, og jeg synes hele tiden, der er flere ting, som ikke sorterer ind under min arbejdsgivers interesser, som stjæler min tid.

F.eks i dag, hvor jeg startede med tandlægebesøg fra morgenstunden. I eftermiddags kom sundhedsplejersken på besøg. Vores faste sundhedsplejerske er desværre sygemeldt, så hende, der kom i dag tænkte, at nu hvor Silas var blevet to, så kunne de nok afslutte ham i deres regi. Tidligere i dag var jeg blevet ringet op af talepædagogen (PPR), der gerne ville have et møde med os vedr. Silas og børnehave, da de gerne ville sikre sig, at han får det rigtige tilbud, da han nok er lidt sart ift store institutioner og meget larm. Vi vil i hvert fald gerne have, at han venter med at komme i børnehave til, han er fyldt 3 år (i Haderslev Kommune ryger de i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder). For så kan det jo være, at han er lidt mere robust og selvsikker. Jeg er spændt på, hvad PPR har at tilbyde ham, for jeg havde umiddelbart forestillet mig, at han skulle gå i landsbyens lille børnehave med 35 børn. Og for os forældre er det vigtigt, at han lever et normalt liv, som alle andre børn, så han ikke føler sig  mere syg eller anderledes end alle mulige andre børn.

Silas samler puslespil
Så Silas blev ikke afsluttet hos sundhedsplejen i dag. De ville gerne være med inde over PPR´s vurdering og anbefaling. Jeg bliver altid lidt ked af det, når jeg på denne her måde mindes om, at Silas er bagefter ift jævnaldrende, men jeg er naturligvis meget taknemmelig for, at der ydes en indsats for at hjælpe ham på rette vej, så han kan indhente det, som han er kommet bagud, mens han var syg og afkræftet.

Men så bliver der da lige skubbet et møde mere ind i programmet, og så er det da heldigt, at jeg har orlov, så det kan klares nu, hvor det ikke griber ind over min arbejdstid.

Imorgen tidlig står den så på rygtræning på kommunens træningscenter, da en MR scanning i sommers viste, at mine rygsmerter ikke bare kom ud af det blå. Efter at have forsøgt at hænge i træningsforløbet til genoptræning, så kan jeg da også mærke, at jeg med fokus på muskulaturet har det meget bedre i ryggen. Jeg glæder mig nu over at kunne deltage fuldt ud på holdet resten af dec, hvorefter jeg regner med at blive overladt til "selvtræning" (Åh, så skal jeg lige finde noget diciplin et sted).




Imorgen eftermiddag skal jeg til fysioterapeut.

Onsdag skal jeg vist bare hygge sammen med MiniMan. Det bliver også dejligt! Der er nok basis for en lille slædetur i dette fantastiske vintervejr.


Torsdag skal jeg på arbejde (så gemmer jeg lige orlovsdagen til det nye år), da jeg har et møde der, som er blevet flyttet mange gange efterhånden, og det skal bare ikke flyttes mere nu.

Fredag henter jeg Tobias på efterskolen. Han har ikke været hjemme siden uge 42, så vi glæder os alle til, at han kommer hjem igen, og han har endda indrømmet, at han savner os lidt (det er teenagere vist ellers ikke meget for at indrømme)


1 kommentar:

  1. Han er nu sød, den efterhånden store miniman! :) Kan godt forstå, det ikke er rart at mindes om, Silas er anderledes end andre børn, omvendt glæder det mig, at "de" (systemet) er opmærksomme på ham!
    Rigtig god uge, og weekend med teenageren! :)

    SvarSlet