fredag den 28. januar 2011

Et par korte kurser med Ninja

I søndags var jeg på to små to-timers kurser ved Gitte Hoffmeister. Det var et par kurser, hvor Ninja sagtens kunne deltage, dog var jeg lidt spændt på, om hun kunne holde til de to lektioner lige efter hinanden.

Første kursus var hvalpeagility, hvor vi fik forskellige træningsfif og inspiration til videre træning. Der var bl.a andet noget flat-/circlework,en mølle, hvor hundene selv skulle søge frem mellem springstøtterne, fremadsendelse, løbe over en flad feltforhindring evt. med tunnel lige efter. Det var jo (som forventet) bare grundindlæring og leg med få forhindringer. Det var rart med lidt inspiration til træning, man kan sysle lidt med sammen med sin unghund.

Ninja arbejdede rigtig godt, og jeg kom lidt til at føle, at det så ud, som om jeg havde skamtrænet hende. Hvilket jeg dog ikke har. Siden oktober har jeg gået på hvalpehold hos Sanne en gang om ugen (men har vel været forhindret 4-5 gange). Derudover har jeg max. trænet en gang om ugen hjemme. Men Ninja synes bare det er så dejligt at samarbejde og så synes jeg også, at hun er ret hurtig til at lære nye ting. De to faktorer er jo ikke uvæsentlige.

Ninja er klar til at arbejde...

Tips og tricks til agility.Det er altid sjovt at lege med tricks, og jeg kan da også slå mig selv i hovedet over at være så dårlig til at få det gjort, men det gode ved sådan nogle kurser er, at man får arbejdet lidt med nogle forskellige tricks og øvelser, så man også bliver mere motiveret for at færdiggøre noget, som man allerede er i gang med.

Vi arbejdede blandt andet med kropskontrol og muskeltræning blandt andet i form af at lære hunden at bakke op på en flade, som rejses til mere og mere lodret stilling. Hvis hunden bliver rigtig sej til det, så kan den stå på "hænder". Vi arbejdede med touch på musemåtte/låg, entusiasme på felterne samt cik/cap.

Imponerende nok så holdt Ninja til begge de to små kurser, selvom jeg godt kunne begynde at mærke, at hun havde lavet meget til sidst. Men det var fantastisk at se hendes små grå knokle afsted og selvom jeg egentlig synes, at jeg er god til at lade hende tænke sig, så synes jeg, at dagen lærte mig, at jeg skal lade hende tænke endnu mere selv, for dum er hun ikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar