fredag den 28. december 2012

Det er jo bare en bil....

Men alligevel har jeg glædet mig som et lille barn til juleaften til den dag, som så viste sig at blive i dag.

Jeg har ikke glædet mig så meget til at få en ny bil, siden jeg fik en længe ønsket spritny C-Max i dec 2006. Den var jeg nødt til at bytte væk til en kollega for at få en bil på hvide plader. Så nu har jeg kørt hånd i hånd 170.000 km med den blå Focus, som var lidt et tvangsægteskab (men ikke mere tvang end jeg sagtens kunne have fundet på at vælge en Ford igen)

Nu var den blå så 260.000 km "gammel" og ret udtjent, og jeg kunne få lov at bestille en ny firmabil. Firmaet har endelig fået en lidt mere medarbejdervenlig bilpolitik, så der pludselig også var en del biler at vælge i mellem. Hurra for medbestemmelse!

Jeg har kigget, målt, prøvekørt og læst, og så faldt min kærlighed på en Toyota Verso. Ih hvor skønt at kunne vælge mærke, model og farve. Da jeg kører ca 70.000 km om året, så er jeg ikke helt ligeglad med, hvilken bil jeg kører i - eller rettere, hvad den kan og ikke kan - og hvordan jeg sidder.


Ja, her er dyret så.
Silas har sat sig godt til rette

Så nu glæder jeg mig til at få komforten ved atter at sidde lidt højere samt at kunne høre lydbøger fra MP3 filer (ja, det kan faktisk være meget vigtigt, når man kører laaange ture af 3 timers varighed, man kan få spat af div. radiostationer). Dertil har jeg så også fået integreret navigation, 5 sæder der kan lægges ned med et snup-tag med et stort plant bagagerum til resultat, bakkamera og masser af lækre herligheder.

Mændene læser dagens nyheder og aktiekurser,
mens jeg bliver instrueret i alle funktionerne i den nye bil

Jeg har kørt under 150 km i den nye bil og allerede testet bremserne to gange. En medtrafikant på E45 lavede en rigtig "spændende" fletning på tværs af sporene ved en afkørsel. Hjemme i Haderslev hoppede en bil ud fra en port lige foran mig. Ja, så vi har også testet at selerne fungerer. Nu glæder mig bare til køreture uden test af sikkerhedsudstyret i bilen.

mandag den 24. december 2012

Glædelig Jul


Så blev det sandelig jul igen. Jorden gik ikke under, og dermed var det lidt for dumt at udskyde det der med julegaveindkøb!

Nå, jeg havde da kun udskudt en enkelt, som jeg målrettet gik efter 10 minutter i lukketid lørdag d. 22. dec.

Jeg har forsøgt at bruge tanke og hjerte til at købe årets gaver. Nogle gaver var lettere at finde på end andre, men jeg håber, at modtagerne kan lide, hvad jeg har indkøbt. Oven i købet er jeg så heldig at få lov at overvære langt de fleste af dem pakke deres gave op.

Her på denne sjaskede juleaftensdag vil jeg gerne have lov at ønske alle mine bloglæsere en rigtig glædelig jul.

Årets julekort

Klar til julen....

Jeg har aldrig været den store jule-entusiast - og jeg tror heller ikke, at jeg bliver det. Det er ikke hvert år, at jeg overhovedet får pyntet til jul - udover kalenderlys og et par dekorationer. I år er ingen undtagelse.

Julemusik er heller ikke lige noget, jeg dyrker. Jeg har rigeligt i at høre det, som spilles i radioen i dec (gud ske lov har radioerne i det mindste begrænset sig til at spille det fra 1. dec-24. dec).

I dag har jeg dog julet lidt mere end sædvanligt.

Jeg stod op kl 10, hvilket vel sker en gang om året, at jeg sover så længe.Men hold op hvor har jeg været dødtræt i denne uge. I går formiddags fik jeg brugt et par timer på at lave årets sidste arbejdsopgaver, hvorefter jeg kvalte arbejdspc og -telefon. Jeg trængte bare så meget til ferie, og det holder jeg så nu.

Da jeg så endelig fik øjne og fik spist frokost, lavede jeg konfekt sammen med Silas og Tobias. Det var vildt hyggeligt - endda med julemusik kørende på Spotify (for sådan noget ejer jeg naturligvis ikke selv). Vi fik lavet lidt blandet juleknas, som jeg havde fundet frem til på Odense Marcipans hjemmeside.

Sådan - veludført job med muslikuglerne af Tobias og Silas

Natten igennem havde snestormen raset landet over, og det var da også blevet til lidt her i det sønderjyske. Så vi måtte hellere komme ud at vælte lidt rundt i sneen, inden det hele tøede igen.

Ninja er altid frisk på en sneboldkamp



Silas sluttede dagen af med at lære at spille Ludo.
Kvik lille fyr, der i første spil tæver sin far i Ludo og bagefter også vinder over mor.

Silas spille Ludo - og vinder!

Nu har jeg lige siddet og pakket de sidste gaver ind. Jeg er altid i sidste øjeblik....

lørdag den 22. december 2012

Enten gør man det helt, ellers også gør man det slet ikke

Det må afgjort være Silas´ motto. Det er meget meget længe siden, at Silas fik en fin potte med lys og lyde. Når der er gevinst i potten, spiller den en fin lille melodi. Vi har barne-toiletsæde, så man kan sidde på det store toilet, hvis man synes, at potter er for fimsede at sidde på.

Afledt af et møde i børnehaven for en måneds tid siden begyndte vi at tænke i renlighedsbaner. Silas har aldrig vist nogen interesse for at komme af med noget andre steder end i bleen, og har da også spurgt hvorfor voksne ikke bruger ble, hvortil vi har fortalt om alle toilettets fortræffeligheder. Vi har bare fået en lyd ala "NÅ! - og hvad så?!" til svar.

Da Silas har haft mange andre ting at arbejde med end lige toilet vs. ble, så har børnehaven faktisk opfordret os til at stille det på standby, så Silas kunne få ro til at udvikle sig på andre punkter.



Men nu skulle vi så igang. Silas elsker at spille på Tablets, Wii, Smartphones mv. så vi lagde ud med at sige til ham, at han ikke fik lov til at spille igen, før han havde tisset på potten. Sådan gik det i par dage. Efter en ide fra min veninde, der delte ud af sine gode erfaringer på området, skiftede vi taktik til, at han fik lov at sidde på potten i stuen med Ipaden. Meningen var så at fjerne fokus fra potten og tiden, man skulle sidde der. Og så, efter 45 minutter senere tissede han sørme på potten!!

Siden den aften har han takket nej til bleen (dog accepterer han at få den på om natten) og har kun haft et eneste uheld på 3 uger. Selv om morgenen er det en tør ble. Jeg er målløs, men konstaterer bare, at det vist er sådan Silas generelt gør. All-in eller nej tak! Jeg glæder mig meget til han får samme indstilling til mad og kaster sig over at smage en helt buffet!

onsdag den 19. december 2012

12.12.12.12.12.

Det var jo en helt enestående dato. Dagen i sig selv var nok ikke speciel enestående, men denne dato var jo den sidste i række af de nærmest magiske datoer, der fik folk til at strømme til rådhusene for at blive viet på denne dag.

Tja, havde jeg vidst, at dagen ville være blevet så smuk, så ville jeg da også gerne have været stillet op til dagen. Ikke mindst fordi jeg kom til at tænke på hvor smukke bryllupsbilleder, man kunne tage på sådan en dag. Ja undskyld men mit øje ser så mange motiver og muligheder for motiver.

Så smuk en morgen over markerne.
Det var som et køre i et postkort hele dagen

Nå men dagen var ikke planlagt med "den slags ting". Først en køretur til Silkeborg/Kjellerup. Efter et kort stop i Kjellerup, hvor jeg skulle hente nogle vareprøver - en hel bilfuld, kørte jeg mod Varde.

Og der midt på ruten ramte vi så magien med d. 12.12.12 kl 12.12. Midt på motorvejen (Hovedvej 15 mellem Århus og Herning). Selv det med vejnumre var lige ved at gå op i en højere enhed, for 5-10 minutter efter befandt jeg mig på Hovedvej 12 mellem Herning og Esbjerg.



Nuvel jeg sluttede dagen af med at underskrive en større kontrakt med en kunde, som jeg egentlig har årelange relationer til, og det er jo en altid en særlig glæde. Sælgere elsker at underskrive kontrakter, men nogle er alligevel mere "vigtige" end andre.

Det smukke vintervejr er nu afløst af tåge og sjask og alt den smukke sne er for længst væk. Jeg havde ellers håbet, at vi fik lov at nyde det smukke vejr hele juleferien.... Måske kommer sneen tilbage.

lørdag den 15. december 2012

Hvorfor dit og dat - nu med blomsterne og bierne

Man kunne jo fristes til at tro, at bloggen var afgået ved døden. Men det er den ikke. Der er masser af indlæg i vente. De står nærmest i kø inde i kraniet på mig. Det kniber bare mere med at få dem tastet på et tidspunkt, hvor der er ro, tid og ikke mindst overskud til det. Dvs et roligt tidspunkt, hvor jeg ikke er så træt, at jeg ikke aner hvad to plus to er.

Jeg vil dog lige dele lidt af Silas´ fantastiske spørgelyst med jer. De nævnte spørgsmål er alle stillet mellem kl 14.30 og 19.30 i går fredag. Bare sådan at I kan få lidt en fornemmelse af, at der faktisk kommer vildt mange spørgsmål ud af munden på knægten.





Vi sidder i kirken til julegudstjeneste sammen med børnehaven, da Silas får øje på skibet i loftet. Mor hvorfor hænger der et skib i kirken? Tja jeg kan bedst svare, at det er fordi, der er noget i kirken, der kaldes "skibet" og der vist altid hænger skibe i kirken. Hjemme søger vi svaret i familien og hos Google. Der kommer en masse forskellige svar. Pyt Silas tænker ikke mere over det skib nu (tror jeg).

Da vi kører hjem fra byen, beder Silas om at få skruet op for radioen, da han genkender et Rasmus Seebach nummer. Der skrues lidt op og Silas spørger derefter: Hvorfor kan man egentlig ikke se musikken?

Generelt spekulerer han meget over vores sanser, og de som har sansehandicap. Hvis man ikke kan se noget, er man så blind? Hvilket jeg bekræfter og spørgsmålet følges op af: Hvis man er blind, har man så hvide øjne?

Ved aftensmaden:
Hvor sover hajerne? Affødt af et besøg i Kattegatcentret i sidste weekend, for det følges af spørgsmålet  Hvor sover sælerne?

Men guldkornet af spørgsmålet stiller han efter badet inden sengetid. Da jeg tager ham ud af badet og tørrer ham, lægger jeg ham i mine arme og fortæller ham, at dengang, da han var en lille baby, lå han tit der i mine arme og puttede sig.
Silas: Lå jeg inde i din mave?
Jeg: Ja du har ligget inde i min mave og vokset dig klar til at komme ud i verden
Silas: Spyttede du mig så ud?
Jeg : Nej det gjorde jeg ikke. Det er faktisk sådan, at når babyerne skal ud af maven, så kommer de ud af tissekonen.
Silas kigger overrasket på mig og siger nærmest vantro: Adrrr!! Tissekonen (efterfulgt af et lille fnis)

Jeg fortæller Henrik om episoden og siger også, at nu kommer vi nok snart til blomsterne og bierne. Hvortil Henrik svarer: Ja, der går nok ikke mange år.
ÅR?! Der går vist højest uger, må jeg bare svare til det.

Som en veninde sagde: Det var vel ingen der fortalte jer, at man som forældre skal have en Ph. D i ALT?

Og som lille efterskrift kan jeg så fortælle, at ved morgenbordet imorges, spurgte Silas så pludselig:
"Hvordan kommer man ind i maven.....?"

søndag den 2. december 2012

En skøn dag

I går var vi til Foreningen Cancerramte Børns juletræsfest i Silkeborg. Vi har været med hvert år siden 2008, og det er altid et skønt og hjertevarmt arrangement. I år var det bare særlig skønt.

Silas har fået en skøn alder til at deltage i sådan et arrangement. Det starter altid med det store juleværksted, hvor man kan lave juleklip eller juledekorationer. Alle materialer står frit til rådighed. I år fik Silas selv kreeret en juledekoration med lidt bistand fra Henrik, men det var Silas, der dikterede. Der blev ikke sparet på pynten, og Silas gik meget op i det.

Silas´ helt egen kreation

Næste programpunkt var julemiddagen, som var så traditionel, som noget kan være. Flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål, ribsgele, franske kartofler og naturligvis brun sovs. Desserten var naturligvis Ris ala mande. Altid velsmagende når Kok Amok laver mad.

Mens vi slog maver, blev vi underholdt af tryllerkunstneren Birger West. Han var underholdende for både børn og unge, og jeg nød især at se, hvor opslugt Silas var af ham, og hvordan han grinede, når Birger gjorde noget fjollet. Faktisk ville Silas utrolig gerne op på scenen til ham og være tryllehjælper. Det overraskede mig ret meget, fordi han plejer at være så reserveret. Dog sad han også trygt på mit skød i stedet for nede i bunken af børn. Det kan godt være at det gjorde ham mere modig.

Silas klapper begejstret

Pludselig kom julemanden ind af terassedøren. Ham var børnene glade for at se. Vi dansede om juletræet sammen med ham og efter et par sange begyndte han at dele de 80 julegaver ud til de fremmødte børn. Det er bare nogle rigtig gode gaver, der var blevet indkøbt.

Julemanden deler pakker ud til alle børnene

Silas fik to små kasser lego, og det passer jo lige til ham. Men jeg så så mange flotte gaver blive delt ud. Sikke et arbejde at matche gaver og børn.

Lego - lige noget for Silas

Til slut fik vi æbleskiver og gløgg. Det var rig mulighed for at snakke med nogle af de andre familier, hvilket vi benyttede os godt af i dag. Vi talte både med nye Cancerbørn og med "gamle". Der er et særligt fællesskab i disse børnecanceromgivelser. Ingen der glor på en sonde, en skaldet isse eller kigger nysgerrig og underligt på et barn, der skal have medicin og måske ikke opfører sig helt efter "bogen". Der er bare lidt mere rummelighed i disse kredse.

Efter en god lang dag blev alle børnene sendt hjem med en godtepose i hånden.

Sikke en skøn dag.