Krydser fingre for Charlie

Igår da jeg kom hjem fra arbejde blev jeg modtaget af Charlie, der kom løbende hen til mig i et sprudlende humør og kastede sig ind/op af mit ben. Jeg smilede i hele hovedet over min gamle og glade hund.

Tjek bare lige denne 6 sekunders video, som jeg snuppede i haven forrige weekend. Han er så fjollet og glad.

Og sådan kan det hele vende indenfor et døgn. I dag har jeg arbejdet hjemmefra og om eftermiddagen, hvor Charlie lige skulle rejse sig fra kurven for at tjekke, at han ikke gik glip af noget, så det ved første øjekast ud som om hans ene forben bare sov, men da jeg i næste øjeblik så hans hoved hænge lidt på skrå, så blev jeg ret bekymret.

Jeg satte kursen mod Rødding Dyrehospital og prøvede at forberede mig på at skulle sige farvel til Charlie, mens jeg tænkte, at dette var værre "sidste tur", når jeg nu ikke havde kunnet forberede den. Øv hvor var jeg ked af det og bange for, at det nu pludselig var slut.

Inde på klinikken slingrede Charlie lidt rundt, som om han var sidetung. Men han følte sig tydeligvis ikke hæmmet på den måde, for han havde da været klar til at hoppe ud af bilen, da jeg åbnede buret, hvilket helt klart ikke ville være en opgave, som han kunne magte.

Dyrlægen gav sig rigtig god tid. Men der var ingen tvivl om, at det var i hjernen, at det var galt, for hans blik hakkede så underligt op ad. Hun undersøgte reflekser mm på ham, og sagde at det sandsynligvis var en blodprop i hjernen. Hun syntes faktisk, at han så ret fin ud og hun gav ham umiddelbart gode chancer for at komme sig.

Charlie var/er meget afslappet, men stadig opmærksom.
Billedet er taget, mens jeg sad og ventede på besked vedr. omtalte projekt

Hun fortalte om et projekt, som "Landbohøjskole" (ja, jeg ved godt at det ikke hedder sådan mere....) havde vedr hunde med blodpropper i hjernen/hjerneblødningen. Hun ringede til den ansvarlige dyrlæge, som umiddelbart fandt Charlie "interessant" ift projektet. Dyrlægen vil så ringe til mig imorgen og høre, hvordan det går med Charlie og derudfra afgøre, om de gerne vil have ham MR scannet. Scanning mv betaler projektet, som har til formål at gøre dyrlægerne klogere på området.

Nu ligger han for mine fødder og snorker på sin velkendte måde. Han slingrer stadig, men "glemmer" det vist. I haven trimlede han i hvert fald rundt i sneen et par gange, fordi han var lidt for hurtig til bens. Han er opmærksom og glad.

Charlie - lige før afgang til dyrehospitalet sad ca 5 minutter
 og observerede ham - og tog billeder - tænk hvis det var sidste gang....

Jeg håber så inderligt, at han kan komme sig, for jeg synes, at han er for frisk at sige farvel til endnu, selvom han er 14 år og 8 måneder. Han er så pjattet og livsglad, og jeg er bare ikke klar....

Det første døgn er mest kritisk og indtil videre er der ikke sket nogen forandringer siden i eftermiddags.