torsdag den 20. juni 2013

Må jeg præsentere....

Min lille nye sheltiepige.


 
En del af jer har allerede set mig sammen med hende til agilitystævner, da hun har været hos mig en måneds tid nu. Tusind tak til Vivi Kræmer for at vise mig den store tillid at "låne" hende med hjem på prøve.

Efter at jeg egentlig havde afskrevet muligheden for at få sheltie igen, så dukkede muligheden for at tjekke en 6 månders hvalp ud og se, om vi var det rette match. Sådan en chance får man ikke særlig tit. 

Der er nemlig et par ting, som har gjort mig forbeholden overfor at få en sheltie igen. Først og fremmest har jeg observeret, at Ninjas øjne plirrer rundt i hovedet på hende, når små hunde gør. Og ja, sheltien er en latent gø-maskine. Jeg kan også bedst lide små sheltier. Jeg synes, at deres charme daler, når de runder 38 cm. Så jeg ville jo helst have en sheltie, der var lille og ikke specielt gøende. Det er jo svært at spå om, når de er 8 uger. Derfor havde jeg faktisk opgivet, indtil jeg blev spurgt om jeg ikke kendte nogen, som manglede en sheltie tæve på ½ år, der gerne ville arbejde. Og da jeg fik at vide, at den pt kun måler 33 cm og i øvrigt ikke rigtig gør, så blev jeg da meget interesseret.

Tror hun er halvt retriever...
Det er ingen hemmelighed, at jeg savner Diva, men jeg ved også godt, at jeg ikke får en ny Diva, men jeg nyder allerede at have den der lille handy 5-6 kgs hund, som jeg kan sidde og nusse i armene.

Herhjemme leger hun meget med Ninja. De to hygger sig helt vildt sammen og bedst af alt, så løber de lydløst rundt, når de leger. Hun er glad, energisk og meget imødekommende sheltie - især når hun føler sig tryg. Det har været lidt omvæltende for hende at blive slæbt rundt til div. stævner mv.

Ninja og sheltiepigen trækker...
Kan hun så arbejde? Ja, det tror jeg bestemt nok, at hun kan. Hun er da allerede blevet godt tændt på agility, bare ved at være tilskuer, men jeg har ikke lavet så meget med hende endnu, men jeg synes, det virker meget lovende. Så vi må se, hvad vi kan drive det til.

Med sig hjemmefra fik hun i øvrigt kaldenavnet Micro, men jeg er ikke så gode venner med "cr-lyden" og forsøger at omdøbe hende til Miko, men det er faktisk ret svært, når man har kaldt hende Micro i mere end en måned, så vi må se, hvad hun ender med at hedde.

søndag den 16. juni 2013

Still going strong

Selvom man er en ældre herre, der i dag bliver 15 år, så er man alligevel en frisk og glad hund. Jeg er utrolig glad og taknemmelig for stadig at have min gamle dreng hos mig. Jeg er Charlies et og alt, og han kan være en pine for min familie, når jeg ikke er hjemme. Hvis han er det "mood", hvor han synes, at han mangler mig, så piber og klager han, men det har han nu gjort hele livet.

I fuld firspring

Charlie er stort set døv. Jeg kan som regel komme i kontakt med ham ved at slå i gulvet med en flad hånd eller klappe. Hvis det følges op med håndtegnet for "kom", så smiler han nærmest og løber hen til mig.

Han er heller ikke for gammel til leg, og kan da stadig også finde på selv at invitere til en leg. Det synes jeg er ret imponerende.

Leg på græsplænen

Da Ninja var i løbetid for nylig, var han da også ret elektrisk og løb rundt efter hende i haven, mens han prustede og stønnede.

Men Charlie er også den ældre herre, der nogen gange går lidt i stå og står som en saltstøtte på den samme plet i mange minutter. Måske har han glemt, hvad det var, han skulle. Han sover også en del, men han er en rigtig glad hund, der nysgerrigt følger med i, hvad der foregår - når han altså er vågen.

Kært barn har mange navne.
Ham her bliver også kaldet "Nissen"
Lige nu er der heldigvis ingen tegn på, at Charlie er ved at "tjekke ud.

Alle billeder i dette indlæg er i øvrigt fra i går aftes. Ikke de bedste, men dugfriske...

tirsdag den 11. juni 2013

Skarrildhus


I mit job har jeg lært, at det markedsføringsmæssigt kan være af stor betydning, at man har en historie at fortælle. Jeg har længe vidst, at det var sandt, men forrige weekends hyggelige kæresteophold bekræftede blot dette endnu en gang.  
 
 

I vinters var jeg til et seminar om cirkulær økonomi, hvor der var fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Dette seminar blev afholdt på Skarrildhus i det midtjyske. Hoteldirektøren fik inden frokosten ordet og fortalte om Skarrildhus´ arbejde med bæredygtighed. F.eks laves maden kun af årstidens råvarer og helst lokale råvarer. Skarrildhus ligger midt i skov og hedelandskab og har sin egen flotte rododendron park. Inden arrangementet var overstået vidste jeg, at her skulle jeg hen igen. Jeg ville faktisk gerne dele oplevelsen med Henrik og ikke mindst var maden også lækker og anderledes.
 
Lidt fra parken
 
Tænk sig at være så heldig, at jeg få uger efter opdagede en sweetdeal, hvor man kunne få et ophold med 3 retters menu, overnatning og morgenmad for sølle kr. 798. Så var det da bare med at slå til. 

Sidste fredag "bortførte" jeg så Henrik til den jyske hede. Forinden havde jeg dog haft en del bøvl med overhovedet at booke opholdet. Først ringede jeg og forespurgte om der var ledige værelser til denne dag. Det var der, men jeg skulle sende en mail til dem, hvorefter de så ville bekræfte. Jeg sendte så en mail, som aftalt, men hørte ikke lige noget fra dem. For at være sikker ringede jeg dem op en uges tid efter. Næh de havde ikke modtaget min mail, men der var værelser, så hun ville lige tjekke op og ringe tilbage til mig. Jeg sagde, at det behøvede hun nu ikke, bare hun sørgede for et værelse, men hun insisterede. Hun ringede dog aldrig tilbage, og da vi stod og skulle tjekke ind i, så var der ikke reserveret noget værelse til os. Ret så klodset, men jeg var nu stadig positiv, og vi fik et værelse uden problemer.
 
 

Vi gik os en tur i området inden middagen. Bestemt smukke omgivelser. Det var nemt at finde vores bord i restauranten. Der var nemlig et menukort med navn på bordet, og aftenens menu så rigtig spændende ud.

Aftenens menu - klik på billedet for større udgave
Da jeg jo er født med munden fuld af søde tænder, så synes jeg, at særlig desserten, som var en ren symfoni af rabarber, var fantastisk. Middagen var utrolig lækker med overraskelser som blandt andet bøgeblade…. Ikke fordi de i sig selv var en stor smagsoplevelse. 

Men det var bare så skønt at sidde og hygge over maden i rundt regnet tre timer. Ingen Silas, der skulle have opmærksomhed og ingen aftenrutiner. Tak til min far og Tobias, der tog sig kærligt af Silas, hunde og murerarbejde derhjemme. Efter middagen var vi stopmætte og valgte at gå os en tur. Det blev en ret lang tur i skoven, som blev mørkere og mørkere, jo tættere vi kom på midnat. 
 
 

Inden vi vendte snuderne hjemad næste formiddag, fik vi det skønneste morgenbord med masser af lækre specialiteter. Det er f.eks længe siden, at jeg har fået øllebrød med flødeskum, som også var at finde på morgenbuffeten sammen med de mere traditionelle ting, som æg og bacon. Det mest specielle, jeg stødte på, var dog roesirup, som jeg smagte sammen med yoghurten med hjemmelavet müsli og bær. Det smagte ganske godt.

Dejligt vellykket ophold med lidt forkælelse til. Jeg gentager det gerne en anden gang. Og helst også når parken blomstrer.