torsdag den 20. juni 2013

Må jeg præsentere....

Min lille nye sheltiepige.


 
En del af jer har allerede set mig sammen med hende til agilitystævner, da hun har været hos mig en måneds tid nu. Tusind tak til Vivi Kræmer for at vise mig den store tillid at "låne" hende med hjem på prøve.

Efter at jeg egentlig havde afskrevet muligheden for at få sheltie igen, så dukkede muligheden for at tjekke en 6 månders hvalp ud og se, om vi var det rette match. Sådan en chance får man ikke særlig tit. 

Der er nemlig et par ting, som har gjort mig forbeholden overfor at få en sheltie igen. Først og fremmest har jeg observeret, at Ninjas øjne plirrer rundt i hovedet på hende, når små hunde gør. Og ja, sheltien er en latent gø-maskine. Jeg kan også bedst lide små sheltier. Jeg synes, at deres charme daler, når de runder 38 cm. Så jeg ville jo helst have en sheltie, der var lille og ikke specielt gøende. Det er jo svært at spå om, når de er 8 uger. Derfor havde jeg faktisk opgivet, indtil jeg blev spurgt om jeg ikke kendte nogen, som manglede en sheltie tæve på ½ år, der gerne ville arbejde. Og da jeg fik at vide, at den pt kun måler 33 cm og i øvrigt ikke rigtig gør, så blev jeg da meget interesseret.

Tror hun er halvt retriever...
Det er ingen hemmelighed, at jeg savner Diva, men jeg ved også godt, at jeg ikke får en ny Diva, men jeg nyder allerede at have den der lille handy 5-6 kgs hund, som jeg kan sidde og nusse i armene.

Herhjemme leger hun meget med Ninja. De to hygger sig helt vildt sammen og bedst af alt, så løber de lydløst rundt, når de leger. Hun er glad, energisk og meget imødekommende sheltie - især når hun føler sig tryg. Det har været lidt omvæltende for hende at blive slæbt rundt til div. stævner mv.

Ninja og sheltiepigen trækker...
Kan hun så arbejde? Ja, det tror jeg bestemt nok, at hun kan. Hun er da allerede blevet godt tændt på agility, bare ved at være tilskuer, men jeg har ikke lavet så meget med hende endnu, men jeg synes, det virker meget lovende. Så vi må se, hvad vi kan drive det til.

Med sig hjemmefra fik hun i øvrigt kaldenavnet Micro, men jeg er ikke så gode venner med "cr-lyden" og forsøger at omdøbe hende til Miko, men det er faktisk ret svært, når man har kaldt hende Micro i mere end en måned, så vi må se, hvad hun ender med at hedde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar