fredag den 23. august 2013

Måltidskasser - fordi det er så smart

Til indledning vil jeg bare sige, at dette indlæg på ingen måde er sponsoreret, men alene skrevet fordi jeg gerne vil videregive et fif, som vi her i familien har en del glæde af. Nemlig måltidskasser fra Aarstiderne.

Jeg har oplevet at en del faktisk går rundt og tror, at kasser fra Aarstiderne kun kan indeholde små bitte økologiske æbler og pærer. Hvis ikke det er den opfattelse de har, så er det ofte, at kasserne indeholder en masse sære grøntsager, som ingen normale hverdagskokke har fantasi til at anvende i deres madlavning. Begge udsagn kan der også været noget om, men Aarstiderne er bare så meget mere. Især måltidskasserne.

Vi bestiller fra tid til anden måltidskasser. Det er en kasse indeholdende alle ingredienserne til mellem 3-5 måltider (alt efter hvilken kassetype man bestiller). Man kan vælge mellem forskellige kasser. Vi vælger typisk "Kvikkassen", fordi vi ikke gider at stå og lave mad i timevis. I denne kasse tager retterne typisk mellem 20-40 minutter at lave. Men også "den grønne kasse" og "livretter" finder vi interessante. Vi bestiller fra gang til gang og vælger så ud fra hvilken "menu", der tiltaler os mest. For der er nemlig heller ikke sådan,  som flere tror, at man skal abonnere på nogle bestemte kasser, så man er pisket til at modtage en kasse hver eller hver anden uge.

I denne uge har vi ikke bestilt en kasse, men det havde vi i sidste uge. Så tirsdag formiddag kom buddet og stillede denne leverance foran vores hoveddør.

Sådan ser pakningen ud

Kødet er pakket i flamingokasse med knust is, så det holder sig koldt, hvis man ikke lige er hjemme til at tage kassen ind.

Kød er på køl i flamingokasse med knust is


Grøntsager og øvrigt tilbebehør er pakket i trækassen, hvor opskrifterne også ligger i.

Så er det ellers bare at komme igang med madlavningen.

Kvikkassen indeholdte i sidste uge følgende:
Pitabrød med falaffel-frikadeller
Stegte fladfiskefiletter med blomkålssalat og kartofler
Stegte koteletter med ris og tomatsalsa

Indholdet af ikke kølevarer
Kuvertprisen er på de kasser, som vi typisk vælger kr. 40-50. Bedst af alt, så sparer man en masse tid på indkøb og spekuleren over, hvad man skal have at spise. Det er dejlig bekvemt, og jeg glæder mig allerede til næste uges kasse, som er slankekassen, hvor vi blandt andet skal nyde: fiskefrikadeller, oksekødssalat, Kalkunwok m.m.

Hvis du ikke har prøvet en kasse, så synes jeg, at du skulle prøve det


onsdag den 21. august 2013

Et lille smart koncept

På vej hjem fra kundebesøg var jeg i et område, hvor en af mine tidligere kolleger, som stod mig ret nær, bor. Jeg har talt i telefon med hende et par gange, siden hun blev sagt op, og vi har da også talt om, at vi lige skulle ses.

Nu bød lejligheden sig lidt spontant og jeg satte kursen mod hendes hjem, men jeg manglede da noget. Jeg kunne da ikke komme tomhændet. Butikkerne ligger jo ikke ligefrem på stribe ude i det mørke Vestjylland.

Men så der lige i vejkanten stod der et skilt - midt ude på bøhlandet: "Blomster 100 meter"

Her gemmer sig en hyggelig lille blomsterbutik

Det var lige det, som jeg manglede. Der var lige en blomst til min kære tidligere kollega. Jeg fandt en, som jeg kunne betale med de småpenge, som jeg kunne støve sammen i bilen. Butikken var nemlig ganske selvbetjent, men vildt charmerende. Hvis nogen skulle være nysgerrige på, hvor denne butik findes, så ligger den mellem Arnborg og Herning.

Et billede af den ene side af butikken

Det var rigtig dejligt at gense min tidligere kollega. Jeg savner hende både som kollega, både personligt og fagligt, så jeg synes, at det er skønt stadig at have lidt kontakt.

lørdag den 17. august 2013

Spontan tur til Kreta

Min 6 ugers lange ferie/orlov har været så fuld af aktiviteter, og jeg har nærmest ikke haft tid til at blogge i ferien. Noget af det forsømte når jeg måske at indhente og andet kommer nok bare ikke på bloggen.

Men jeg må da nævne feriens absolutte højdepunkt, som var familiens ferie til Kreta.

Egentlig var det planen, at vi skulle have trukket campingvognen til Frankrig. Men både Henrik og jeg havde meget svært ved at blive færdig med job, så vi kunne komme til at holde ferie. Så vi kom faktisk et par dage ind i den første ferieuge (uge 25), før vi fik lukket ned. Dermed vurderede vi, at campingtur til Frankrig havde haft svære odds, når der også manglede rengøring og pakning af vognen, for ikke at nævne den lange køretur, før vi ville være fremme på destinationen.

Så i stedet surfede vi lidt på nettet, og fandt en uspecificeret rejse med Spies med afrejse om torsdagen. Den hoppede vi på. 998,- pr næse + lidt tillæg for garanti for at havne på samme hotel og transport mellem hotel og lufthavn. Vi endte på kr. 5.500,- for os alle fire. Fin fin pris, men lidt mærkeligt bare at rejse afsted uden at vide, hvor man ville havne på Kreta.

Et kig fra stranden inde i byen. Restauranter langs stranden i lange baner...

Ca samme sted - bare aften nu
Indrømmet, jeg er jo lidt kontrolfreak og kan ikke altid styre mit planlægningsgen. Vi endte dog på et hyggeligt lille hotel i udkanten af Hersonissos, som virkelig er et sandt feriested med masser af spisesteder og boder langs strandpromenaden. Det var et helt perfekt sted for os. Der var måske 40 ferielejligheder, og der var stille og roligt - og hyggeligt. Jeg ved, at jeg ville have syntes meget lidt om et af de store all-inclusive hoteller med masser af russere, så det her var faktisk både perfekt og billigt.

Dejligt lille pool-område og blå himmel hver dag
Hvad mere kan man så ønske sig?

Vi havde ingen planer for ferien og tog det bare stille og roligt. Vi sov længe, hentede morgenbrød og spiste sammen i vores lejlighed. Så gjorde vi ellers lige det som lystede os. Gik typisk en tur ned i byen, plaskede lidt i poolen og prustede lidt i varmen.

En dag ved stranden .
Vandet var lækkert, men bunden lidt lumsk
En enkelt dag lejede vi en bil og kørte en tur ud for at se lidt på øen. Egentlig var det planen at køre ud og se Knossos, men kombinationen Silas, 32 graders varme og folk, som sild i en tønde, gjorde, at vi droppede den idé. I stedet for kørte vi en tur til Skt Nikolaos og rundt i bjergene, hvor vi f.eks kom ud at køre i det, som man virkelig kan kalde for smalle gader.

En af de smalle gader, som vi kørte i og vi mødte tilmed en modkørende!
Godt vi bare havde lejet en lille bitte bil

Jeg elsker is-desserter, og i den varme så måtte Nikolaos også vise os,
hvad de havde at byde på
Hjemme i Danmark var det bare tordenvejr og masser af nedbør, men på Kreta var der +30 grader. Pyhaa, det er meget varmt for mig, og lad mig bare være ærlig og sige, at jeg er ret bange for solen. Mine ører bliver fyldt med små brandsår, og jeg bliver rød fremfor brun. Faktisk lykkedes det mig også at være på Kreta en hel uge uden at blive nævneværdig brun (jeg fik langt mere kulør under Fionia Cup i uge 28). Hver dag var jeg pakket ind i solcreme faktor 50 og forsynet med hat.

På med hatten

Denne her ferie var så afgjort bare feriens bedste aktivitet. Jeg var så godt tilpas med ferien, at jeg måtte udtrykke det flere gange dagligt for familien og ellers sad jeg bare flere gange om dagen og frydede mig for mig selv. Det var en ferie for os alle sammen. Ingen skulle gå på kompromis.

Eftermiddagshygge med en enkelt mojito

Skøn ferie for alle.
Ikke altid let at finde noget for både en på 4 og en på 18 år
Jeg blev faktisk ganske forelsket i Kreta, og en anden gang kunne jeg godt finde på, at tage afsted igen - gerne på samme tid af året. Sådan lige inden skolernes sommerferie. Det er billigt og det er til at komme til for gæster på feriestederne. Den græske mad var utrolig lækker, og det var også til at betale sig fra. Vi kom typisk af med 45-55 € for mad og drikke til os alle 4.

Næsten alle aftenmåltider blev indtaget langs vandet

Vi har jo næsten lige været i Tyrkiet, og jeg må sige, at sammenlignet med Kreta, så taber Tyrkiet bare så meget. På Kreta kan man få lov at kigge på varerne uden at blive overfaldet, og man slipper for konstant at skulle prutte om priserne for at nøjes med at betale et nogenlunde rimeligt beløb for tingene. På Kreta er lokalbefolkningen heller ikke så pågående som i Tyrkiet.

Den sidste dag besøgte vi den gamle Hersonissos, 
som ligger oppe i bjergene nogle kilometer fra feriebyen.
Der var anderledes ro på og hygge på en anden måde

Jeg frydede mig også meget over at opleve en stor udvikling med Silas på Kreta. Det er lige som om han ofte rykker en del i udvikling, når vi har ferie og tager væk, om det så er langt væk eller bare et sommerhus 150 km væk betyder ikke så meget for udviklingen.

Fiske-spa.
Ja, jeg måtte have babybløde fødder, inden vi skulle hjem igen

Silas var meget opsat på at prøve at få hænderne ned til de små fisk.
Jeg synes, at han var ret sej

Silas var superglad på hele ferien, og taler meget om vores ferie i "Myggeland", som Silas døbte det, fordi han nærmest blev ædt af myg den første nat.

Myggeland.!!
Tjek lige de mange røde mærker på Silas.... 

Det var også sjovt at observere hans glæde ved poolen. Silas har aldrig været nogen vandhund, og vi har heller ikke gjort så meget i den retning, da pools/svømmebassiner og Cystisk Fibrose i manges optik er en dårlig kombi. Andre er ligeglade. Vi snakkede med dem på hotellet og vurderede så, at Silas ikke skulle frarøves den oplevelse. Der er dumme bakterier alle vegne, og vi satte vores lid til, at de gik op i hygiejnen.

Familiehygge ved poolen

Åh denne ferie var bare SÅ skøn, og nu her knap to måneder efter er jeg klar til at tage afsted igen...

søndag den 11. august 2013

Så meget mere end bare en ekstra hund i flokken

Da jeg i maj måned hentede MicMic hos Kennel Kræmer ved Hobro, var jeg slet ikke klar over den sidegevinst, hun ville bringe med sig.

Det har altid været sådan, at Silas har accepteret mine hunde, men aldrig villet dem eller interesseret sig spor for dem. I det hele taget interesserer han sig utrolig lidt for hunde og tager normalt aldrig kontakt til andres hunde. Faktisk er han nærmere lidt bange for andres hunde, og da han i pinsen oplevede, at en hund til vores stævne i Ribe hoppede op og nappede ham i jakkeærmet, så tænkte jeg, at det nok ville få enormt lange udsigter med hans positivitet overfor hunde efter den kedelige oplevelse. Og eftersom hunden i den kedelig oplevelse var en sheltie, så havde jeg da nok ikke forventet, at det netop var en sheltie, der skulle omvende Silas.

MicMic og Silas

Men pludselig i sommerferien var MicMic det mest fantastiske i Silas´ øjne, og pludselig var det altså hans hund (hvis man spørger Silas vel at mærke). Han elsker den lille hund og går gladeligt med på gåtur, hvis han må gå med MicMic. Gennembruddet kom nok fordi han nu havde været sammen med sin gode ven Oliver, der jo interesserer sit temmelig meget for deres hunde.

Pludselig er det blevet cool at gå tur
Behøver jeg at sige, at jeg er lykkelig for denne nufundne kærlighed. Jeg havde slet ikke set det komme, at MicMic kunne åbne denne dør. Jeg bliver så varm om hjertet hver gang, Silas bukker sig ned over MicMic og giver hende en krammer. Selvom det er helt forkert hundesprog, så lader jeg ham gøre det, for hun bakker ikke for ham og vil ham rigtig gerne. Nu må tiden så vise, om jeg må få lov til at løbe agility med "Silas´ hund"

torsdag den 1. august 2013

Pludselig voksen....

Faktisk er det Silas, der har fødselsdag i dag, men men kladden til indlægget om Tobias, der nu er blevet "rigtig" voksen har ligget i "kø" siden uge 27... Manglede bare lige at få rodet i nogle billeder til indlægget.

Min strandløve på forårets Alanya-ferie

Tænk, at der er gået 18 år siden, at min dejlige teenager kom til verden på Randers Centralsygehus.

Ja egentlig var han tæt på at komme til verden på bagsædet af min fars bordeauxrøde Ford Escort. Personalet på fødeafdelingen smed, hvad de havde i hænderne, da jeg kom ind. 45 minutter efter kom Tobias til verden med et kæmpebrøl.

Egentlig underligt, når ens søn bestiller øl til maden....
Her var det dog bare hygge i pool-området
Der er så mange ting at tænke tilbage på, og når man har Silas, som den lille efternøler, så sker det tit, at jeg tænker tilbage på, hvordan Tobias var, da han var på Silas´ alder - måske ikke mindst fordi de to drenge er som dag og nat, men begge dejlige drenge.

Mine skønne drenge i vinterlandskab
Tobias forguder sin lillebror, og jeg elsker at se, når de hygger sig sammen, driller og pjatter.

Hygge i poolen på Kreta
Som forælder er det skønt at se ens barn i medgang og bare føle sig stolt over den person, som ens barn har udviklet sig til.

Efter nogle måneder i kasselinjen i Føtex er Tobias nu startet som elev i butikken. Jeg har efterhånden hørt fra en del, at det slet ikke er det værste, man kan have stående på sit CV, hvis man vil videre ud i erhvervslivet.

Nogen siger, at det er på ens børn (og det at man kan se ens barn blive ældre), der gør en gammel. Sådan har jeg det nu slet ikke. Tværtimod synes jeg, at Tobias giver mig et friskt pust af ungdom, selvom jeg også synes det kan være svært at give slip og lade ham selv tage ansvar, køre bil (kørekortet lurer lige om hjørnet), gå på bytur alene på Kreta osv.

Det er sjældent at få sådan et krammebillede - eller bare et teenagekram

Jeg var kun 22 år, da jeg fødte Tobias, og de år må man næsten ikke kunne se. I hvert fald har vi flere gange på vores nylige rejser til Kreta og Alanya (til min store fryd og Tobias´ store irritation) blevet antastet som kærester eller søskende.