Blandt dem der kender smagen...

Måske nogen tror at her kommer mere gourmet, men nej det er ikke det, som menes med overskriften.

Sidste fredag inviterede Foreningen Cancerramte Børn til en mødreforkælelsesaften på Marina Fiskenæs i Gråsten. Egentlig havde jeg været lidt tilbageholdende med at melde mig til, fordi jeg ikke ville tage pladsen fra en mor med et barn i behandling, men bare fordi man er "kommet ud på den anden side", så betyder det ikke, at behovet for sådan et arrangement forsvinder.

Det var et skønt arrangement, hvor vi var 12-14 piger. Vi startede med at gå en tur i skoven, hvor snakken gik lystigt i de små grupper. Nogle af os kendte jo hinanden på forhånd. To af de mødre, der var med, lærte jeg at kende tilbage i 2008 i de første dage på OUH.

Tilbage på feriecentret fik vi en velkomstdrink, og efter en præsentationsrunde fik vi lidt at spise. Fokus var nok ikke så meget på maden, for der blev bare talt så meget over bordet. Det er så utrolig befriende at tale i dette forum. Der er så mange ord, der er overflødige. Man genkender "smagen" i folks beretninger og følelser, hvilket gør at nærmere uddybning ikke er nødvendig.

Efter maden blev vi sluppet løs i wellnessområdet, hvor vi fandt sammen i mindre grupper, som ind i mellem skiftede deltagere. Men aldrig flere sammen end at alle kunne tale sammen. Jeg fik rigtig dyrket udendørs spa og koldtvandsbalje efterfulgt af sauna. Det var rigtig skønt og energiboostende at veksle mellem temperaturerne. Det var en helt fantastisk aften, og jeg var utrolig glad for at deltage i arrangementet.

Dagen ringede jeg til en veninde for at fortælle hende om min aften. Jeg fortalte også om nogle af de ting, som havde berørt mig under vores præsentation ved bordet. Eksempelvis den lille pige på 4, som havde vidst, at hun skulle dø og havde været med til at planlægge sin egen begravelse. Efter at jeg havde fortalt lidt, sagde min veninde, at hun slet ikke kunne forholde sig til de ting, jeg fortalte om og til at så små børn kunne/skulle forholde sig til døden. Det kunne hun ikke tro var muligt for et så lille barn. Jeg har gennem årene hørt mange beretninger, der fortæller mig, at det kan (nogle) børn sagtens. Jeg fortalte hende om et par af disse historier. Derefter siger hun: Jeg forstår slet ikke, at du kan holde ud at være afsted til sådan noget og høre på de historier. Får du ikke bare vildt mange dårlige tanker?

Men nej, jeg får ikke dårlige tanker, og jeg kan forholde mig til rigtig meget af det, fordi jeg kender mange af de andre forældres følelser. Det giver mig en form for tryghed og base, hvor min egne følelser har plads uden at være en uforstået "pinsel" eller nysgerrig undren for andre. Iblandt andre der kender "smagen" er det "bare"sådan, og vi kan derfor tale helt anderledes sammen pga den gensidige forståelse, hvilket min venindes interessante spørgsmål fik sat en tyk streg under i min bevidsthed.

Ja, det var bare en helt igennem skøn aften, og jeg glæder mig allerede rigtig meget til succesen gentages i 2014.