torsdag den 27. februar 2014

Nu som sølvstøber

For nogle måneder siden købte jeg en sweetdeal, hvor jeg kunne få et tre timers kursus i at støbe sølvsmykker.

Så på kurset medbragte jeg et ældre "uægte" smykke, som jeg altid godt har kunnet lide, men som man godt kunne se var noget "skrammel". Efter kyndig vejledning lavede jeg støbeformen til mit smykke.

Aftryk i støbeformen

Så er støbeformen klar

Så købte jeg en kedelig sølvske hos Bodil Aas smykkeværksted, hvor kurset blev afholdt. Jeg smeltede skeen om til en fin sølvklump, som jeg hældte ned i støbeformen og vupti - ud kom der en fin afstøbning af mit smykke. Nu skulle der bare files, slibes og pudses.

Skeen smeltes


Resultatet blev rigtig flot, og nu kan jeg igen bære det flotte smykke, der nu er af ægte tretårnet sølv. Prisen var vel ca kr. 100,- og en masse knofedt, måske kan vi kalde det hjertesved.

Det ægte og uægte smykke side om side

Så smukt blev mit smykke

1. april skal jeg afsted igen, så må vi se, hvad jeg så kan finde på at lave til den tid.

lørdag den 22. februar 2014

Flyv fugl….

At være mor er jo heldigvis en evig titel. Men de kære børn er kun til låns. De får min ubetingede kærlighed. De fylder mig med glæde, stolthed og omsorg. Jeg ønsker mine drenge alt det bedste, men det er svært helt at slippe dem og lette sine beskyttende vinger.

I juledagene bekendtgjorde Tobias, at han ville flytte sammen med sin kæreste i Holstebro. Beskeden var ret uventet og jeg blev vred, skuffet og fortvivlet. I mine ører lød det aldeles tumpet og ikke særlig velovervejet. Jeg indså dog snart, at jeg ingen "magt" havde ift beslutningen.

Det var som at stå med en hest, der rev trækketovet ud af mine hænder. Jeg kunne hverken fange eller holde den. Kun gøre mit bedste for at den ikke løb direkte ud på motorvejen eller i havnen. Derfor gør jeg mit bedste for at hjælpe Tobias til at træffe de (i mine øjne) rette valg og skabe sig et godt fundament for hverdagen, når han flytter.

Nu 8 uger efter beskeden er dagene til Tobias flyver fra reden talte. Den 3. marts starter han på sin nye læreplads i Herning. Jeg er sikker på, at det bliver spændende for ham. Jeg er utrolig glad på hans vegne, når det nu er det her han vil. Jeg stolt over, at han "tør" flytte så "langt" væk (Holstebro... Herre Gud!). Stolt over, at han virker til at være kommet godt på vej. Det betyder uendelig meget for en som mor, at ens børn trives og har det godt. Det er så opslidende hvis man fornemmer, at de halter eller løber af sporet.

Så jeg har et lidt ambivalent forhold til næste weekend. Jeg er ked af igen at skulle undvære ham i hverdagene, for nu ved jeg, at "hjem" ikke er hos mor mere, men omvendt glæder jeg mig også til han og kæresten får styr på bolig, økonomi og det hele, så jeg ikke mere bekymrer mig om det. Puha hvor det slider at skulle slippe og se om vingerne nu også kan bære….

Midt i det hele, er det en stor trøst, at Silas har beroliget mig med, at han først flytter, når han bliver 49 år. Han har også allereder regnet sig frem til, at det først er om 44 år. Silas er i sandhed en solstråle.