onsdag den 26. november 2014

Hvor meget er penge egentlig værd?

Nu er der gået fem måneder, siden jeg blev fritstillet. En tid, hvor jeg dagligt funderer over indholdet i livet, mine værdier, mine prioriteter, mit værd, mine drømme, min familie og alt det, som tilsammen skal forme min platform for, hvad det er for et arbejdsliv, som jeg skal hen imod, når mit ansættelseforhold ophører til nytår.

Det er blevet til mange gåture med smuk natur

Min første plan var faktisk at holde forældreorlov i 13 uger, men så gik det op for mig, at man faktisk skal være i job for at kunne det. Egentlig en stupid regel, synes jeg. Nå, men de planer har jeg ikke helt lagt på hylden endnu. Jeg kan nok stadig grave lidt i nogle formaliteter rundt omkring og se, om der ikke åbner sig en mulighed for det.

Hvad har jeg så brugt tiden på?
Jeg står op hver dag klokken seks, og sammen nyder vi alle tre en god morgen, hvor Silas har fået de faste rutiner og klokkeslet efter skolestart godt kørt ind. Eftersom jeg ikke har så mange pligter at skulle nå, så kører jeg Silas i skole hver morgen. I starten deltog jeg hver morgen i fællessamlingen for hele skolen, hvor der synges og uddeles kollektive beskeder. Det har været rigtig hyggeligt at kunne deltage i dem, og samtidig også meget trygt for Silas. Nu har jeg trappet ned til at deltage 1-2 gange om ugen.

Novemberskovtur

Så har jeg også prioriteret at få luftet hundene med nogle gode gåture. I starten gik min tid ret hysterisk med at forsøge at genoptræne Ninja, men efterhånden er det blevet til almindelige gåture på 30-60 minutter om formiddagen. Jeg har nydt formiddagene ved stranden eller i skoven. Om lidt er det jo også sat på standby med disse morgenudflugter, da Ninja skal føde i denne uge. Men jeg har gået mange kilometer de sidste måneder, hvor tankerne har haft frit løb vedr. fremtiden.

Poteaftryk på stranden

Ud på eftermiddagen henter jeg som regel Silas igen i SFO´en. Jeg bliver faktisk upopulær, hvis jeg henter ham lige efter skole, og ligegyldigt om jeg henter ham kl 14, 15 eller 16, så er det for tidligt, for han er altid lige i gang med en leg og vil ikke hjem. Det er naturligvis dejligt, at han er glad for at være der, men det kunne også være rart, hvis han gerne ville med hjem. Men mest af alt glæder jeg mig over, at han så gerne vil være i SFO og lege, for det sociale har hidtil være rigtig svært for ham, og det var også det, som man spåede ville blive hans udfordring ved at starte i skole. Livet de sidste måneder har også levnet plads til hygge-eftermiddage med mulighed for spil, bøger, tegninger og hygge ved spisebordet, når man kom hjem. Der er ikke så meget knald på som før. Jeg bestræber også at få indkøbene klaret, før Silas bliver hentet (Silas hader at være med på indkøb).

Hygge med vendespil

Jeg har virkelig sådan nydt, at jeg har kunnet være MOR og ikke hele tiden skulle sige: "Kom nu! Vi har travlt" og "Nej, det er der ikke tid til". Jeg fornemmer også klart, at jeg har fået et par plusser på kontoen hos Silas for dette nærvær, selvom han er og bliver fars dreng, så har han dog genopdaget nogle kvaliteter hos mig de sidste måneder.

Eftermiddagsstrandtur med Silas

Det er jo en kæmpe gevinst at mærke denne ro og det nærvær, som jeg også syntes, at jeg har kunnet give andre på min vej. Jeg har virkelig følt en ro og lykke. Jeg tænker også, at jeg pt ikke tænker, at lykken er et job og et liv, som det jeg har levet de sidste mange år.

Lykken er små smukke øjeblikke, hvor man mærker, at man lever

Ofte tænker jeg over, hvor lidt eller hvor meget penge er værd. Jeg har knoklet og stået til rådighed mange timer, ferier, aftener, nætter og weekender. Jeg har også tjent nogle gode penge, og der er vel ingen der er kede af at tjene penge? Alle har brug for penge, men spørgsmålet er måske også, hvor mange penge, man egentlig behøver? Er det sidste (ekstra gode) penge, man tjener også det værd, som man "betaler" for dem?



Mens jeg overvejer livets store spørgsmål, så går tiden, og jeg arbejder videre på at få styr på mine muligheder, og så må vi se, hvor det bringer mig hen. Mange er spændte på at høre, hvordan det hele ender, og jeg er også selv ret spændt på, at se om mine planer og drømme kan realiseres.

Livet er en gave, og jeg minder mig selv om, at det ikke bliver genudsendt


torsdag den 13. november 2014

Voksentid - en lille ferie på Læsø

Er det egoistisk at tage afsted på weekend uden børn? Nej, Henrik og jeg tror faktisk, at vi en gang eller to om året har behov for kun at være ham og mig. En dag eller to, hvor vi ikke skal afbrydes af Silas eller skal rejse os for en hund. En dag eller to, hvor vi kan bruge tiden på hinanden, som det lyster os, uden at skulle tænke på PEP-masker og medicinrutiner, som vores dagligdag helt automatisk også drejer sig omkring.

Og når man så oven i købet er så heldig, at mine forældre gerne vil passe Silas og hundene et par dage, så får Silas jo også et par dejlige dage med sine bedsteforældre. Mine ferier hos mine bedsteforældre husker jeg jo stadig ganske tydeligt, og det er dejligt, at Silas ikke skal snydes for disse bedsteforældreferier.

Så det var faktisk med helt fin samvittighed, at vi i uge 42 tog afsted et par dage til Læsø. Jeg havde aldrig tidligere været på Læsø, og da jeg nu har sådan et lille flip med de danske småøer, så måtte jeg jo slå til i foråret, da Spotdeal havde et tilbud på et ophold med adgang til Læsø Kur.

Hotel Havnebakken


Vi skulle bo på Hotel Havnebakken, der ligger lige ovenfor færgehavnen, og vi havde booket et værelse med udsigt over havet. Bag hotellet ligger en fin ny bygning med flotte nye værelser, der nærmest var som små lejligheder, men derfra kunne man jo ikke se havet. Så selvom hotellet, trods min bestilling på de ældre værelser med toilet/bad på gangen og havudsigt, havde tildelt os et af de fine nye værelser, så måtte vi tilbage til receptionen og insistere på et ældre værelse med havudsigt.

Aftenens udsigt var hotelværelset


Nu havde vi så tre dage på denne smukke ø i Kattegat. Den eneste plan vi havde på forhånd var en turen til Læsø Kur, som er den gamle havnekirke, der er bygget om til et kurbad. Men fordi vejret var så fint, da vi ankom, så besluttede vi i stedet at leje to cykler og køre lidt rundt på øen og kigge os omkring. Nede ved Strandgården kunne vi leje cykler med fordefinerede ruter lagt ind på GPS. Så var det bare at sætte sig op, og vi blev ledt rundt til de ting, som var "seværdige" på ruten. Det var rigtig fint og vi fik tilbagelagt 25 km, inden vi kom retur til aftensmaden, som var med i det bestilte ophold.

Cykelruten gik af grusveje, asfalt, by, skov og land


Smuk udsigt udenfor Vesterø

"Storhaven"- et ægte manageri

Thorvaldsens Tårn. Bygget med håndkraft og vilje.
Thorvaldsen støbte 3 sten hver dag. 

Masser af udsigt fra den havhungrende sømands udsigtstårn

Cykelruten ledte os forbi flere interessante ting på Læsø.
Nemt og bekvemt med GPS


Dagen efter gik vi efter morgenmaden de 3-400 meter op til Læsø Kur og nød nogle timer i det skønne kurbad. Læsø har naturligvis saltkar, og så et hvor saltindholdet er på 30%. Det er nærmest umuligt at holde sig stående for kroppen vil bare flyde. Det var helt vildt skønt at ligge der og flyde rundt. De rifter man måtte have i huden kunne man tydeligt "fornemme", da saltet nærmest stak og prikkede i huden/rifterne.

Læsø Kur

Da vi havde undladt at tage bilen med over for de få dage, så måtte vi benytte øens bus. Det var sådan set heller ikke noget problem, for der var rimelig regelmæssige afgange - ikke som S-togene i Kbh, men bestemt bedre end i det sønderjyske Udkantsdanmark. Billetprisen var også ganske tiltalende for al buskørsel er nemlig ganske gratis. Rigtig fin service i Læsø Kommune for både øboer og turister. Buschaufføren fortalte også, at det især også kom de mange sejlere tilgode. Den buschauffør, som vi kørte med denne mandag fortalte også flittigt om øen og diverse ø-anekdoter. Vi steg af bussen i Østerby, som var den sidste af øens tre byer, som vi manglede at besøge. Vi gik en tur langs vandet nord for byen og fik en kop varmt på byens nydelige spisehus, inden vi et par timer efter tog bussen tilbage til Vesterø, hvor vi boede.

Stranden nord for Østerby.
Meget stenet. Helt modsat den flotte sandstrand ved Vesterø

På Læsø er der efter sigende flere islandske heste, end der er børn. Der går 170 børn på øens skole, og 30-40 børn i børnehaven. Der er mange steder, hvor man kan leje islandske heste eller komme med på guidede ture. Jeg lider af evige hesteabstinenser, og egentlig skulle vi have været på 4 timers hestevognstur ud  i bl.a Rønnerne, men vejret var ikke så fantastisk og noget blæsende, og da "50% af selskabet" ikke havde pakket outdoor-outfittet, så ville det nok kun blive en god tur for mig. Så i stedet besluttede vi os for en time på hesteryg. Så klokken 9 om morgenen gik jeg, rustet med internet og smartphone på jagt efter et par heste. Da vi ringede til Fædrelandet.dk var de fleksible og byttede lidt rundt på nogle heste til dagens tur, så vi kunne få en formiddagstur kun os to med guide. Det var også let at komme dertil, da der kun var få hundrede meter fra busruten til gården.

På hesteryg.
Guiden forrest, Henrik i midten og jeg red bagerst.

De fik matchet hest og rytter rigtig godt. Henrik har ikke den store rytter-erfaring - niveau: kan blive hængende på en rolig hest. Jeg er vel nærmest rusten-rutineret. Anette fra Fædrelandet fandt en lækker livlig 5-gænger til mig og en lidt mere doven og "bovlam" hest til Henrik. Hun var rigtig god til at instruere Henrik i ridningens basale teknikker. Vi havde en skøn tur rundt i området, og jeg var totalt forelsket i Alfa, som Anette selv betegnede, som en af deres luxus-heste.

Med denne dejlige hesteoplevelse (som ikke gav mig færre hesteabstinenser) i baglommen tog vi bussen tilbage til Vesterø og fik en frokost, før vi atter tog med "Margrethe Læsø" tilbage til fastlandet.

Smuk aftenbillede taget ved havnen i Vesterø

Tre dage fyldt med aktiviter, som Silas alligevel ikke ville have syntes om eller kunne deltage i. Med tid til hinanden og oplevelser. Men det var også dejligt at komme hjem igen til Silas og hundene og nyde resten af efterårsferien sammen med dem.