mandag den 28. marts 2016

Påskeferie

De som kender mig ved, at jeg er en person, der meget gerne vil 1.000 ting på en gang. Sådan er det også med en påskeferie. En dejlig lille forårsferie, i hvert fald for os, som stort set også har holdt ferie samtidig med skolebørnene.

Mit hoved var ellers helt klar på at skulle på campingferie, men temperaturen var jo kun 4-6 grader sidst på ugen i sidste uge, og det tiltalte mig heller ikke. Jeg havde heller ikke lige fået vasket campingvognen (den tjans hader jeg som pesten), og en grøn vogn vil jeg ikke afsted i. Jeg undrer mig da lidt over, at campingvognsproducenterne ikke laver vognene i mosgrønne farver i stedet for alle de hvide vogne. Nå men jeg nåede da, at få vasket campingvognen i ferien, så den er klar til, når den skal tages i brug igen.

Der var også lige en 18 års fødselsdag midt i påskeferien. Min søde svigerdatter holdt fødselsdag hjemme hos sine forældre i Hvide Sande, og vi var så heldige at få lov at være med til at fejre hende. Der var nu også andre planer lagt for påskeferien.

Henrik og jeg har egentlig altid været gode til at komme afsted på kærestetur uden Silas og hundene en eller to gange om året. Af en eller anden grund må det være smuttet sidste år. Men det kunne julegaven fra mine forældre rette op på. Vi fik nemlig et gavekort på en overnatning med middag, som gjaldt til en række kroer og hoteller i Danmark. Gaven inkluderede desuden pasning til Silas og hundene.Det var jo ren luksus, og fantastisk dejligt, at mine forældre både magter og gider at passe 3 hunde og Silas.

Ja hvem kan også sige nej til at passe sådan en flok.
Min far kan ikke! - og mine tøser elsker min far!
 Så efter at have kigget lidt på muligheder og sammenholdt dem med min trods alt brede viden om de jyske byer, så solgte jeg let ideen om Hotel Jutlandia i Frederikshavn til Henrik. Jeg har altid fundet Frederikshavn ret charmerende, fordi byen er omgivet af masser af natur og historie, og så er der bare noget særligt ved landet nord for Limfjorden.

Vi startede faktisk vores udflugt allerede søndag formiddag, hvor vi kørte mod Djursland, for jeg havde nemlig en familiefribillet til Fregatten Jylland liggende i skuffen. Det var den sidste af de mange forskellige fribilletter, som Ninja vandt til nogen af sidste sæsons stævner.

Vi gjorde et lille holdt ved Kalø Slotsruin, hvor vi fik rørt benene på to- og firbenede. Vi gik ikke ud til ruinen denne gang, men vi har det tilgode. Silas har aldrig været med derude, og han har helt klart arvet sin fars fascination af ruiner, så næste gang skal vi vist have lidt bedre tid, når vi gør holdt der. Kalø Slotsruin er jo et fantastisk udflugtsmål. Der er lækker travetur ud til ruinen og stedet har en historie, og sidste men ikke mindst, så er det helt og aldeles gratis. Det koster nok højest den is, som man ikke kan lade være med at købe ved ishuset på p-pladsen.

Vi havde en lille strække-ben-pause ved Kalø

Der var blå himmel over Ebeltoft og der var forår i luften. Fregatten Jylland var bestemt et besøg værd, men Silas syntes desværre, at det var lidt uhyggeligt under dækket på skibet, fordi der var dukker, der skulle være "statister" for besætning. Lugten virkede også troværdig, men det var nok mest af alt lydene af knirkende skibstræ og tov, som han ikke brød sig om.

En benamputation.
Ikke alle dukkerne var så uhyggelige

Men ankeret og kanonerne var helt klart interessante for ham. Vores besøg sluttede, da vi havde hørt en kanon blive skudt af. Så var der ligesom ikke noget, der kunne stå mål med den oplevelse.

Silas ved ankeret
Theo og Theo var med på tur

Ebeltoft er en smuk by med mange gamle og smukke huse på brostensbelagte smalle gader. Ved en tidligere lejlighed var jeg i forbindelse med mit job inde forbi det gamle rådhus midt i byen, som i dag fungerer som museum. Der fortalte kustoden mig, at hun var blevet spurgt af nogle turister, hvor de folk i husene rundt om ellers boede.... Ja turisterne troede faktisk at Ebeltoft var en stor udstilling. Lidt morsomt.

Ebeltofts smukke brostensbelagte gader

Nå men vi fandt os en cafe og fik is og kage.

Lækker chai latte og kage - is til Silas

Mine forældre sørgede for aftensmaden og overnatning til os alle. Næste morgen kørte Henrik og jeg nordpå, til vi ramte Frederikshavn.

Vi indtog vores frokost udendørs på 2Takt, som er en super lækker cafe i Frederikshavn. I den syd-/vestlige del af byen ligger Bangsbo Fort højt hævet over byen. Det var lækkert vejr, god udsigt og Henrik har flere gange haft lyst at gå en tur oppe ved de bunkers, som man tydeligt kan se nede fra vejen, når man kører ind til Frederikshavn.

Et kig mod syd fra Bangsbo Fort

Hvis hotellet skulle ske at være overbooket, så var der da 6 ledige køjer
i denne mandskabsbunker
Da vi kørte op mod Bangsbo Fort, så vi skiltet Pikkerbakken, og det grinede vi en del af. Vi blev enige om, at der måtte vi altså op. Om ikke andet så bare for at grine og tagge os selv der på Facebook. Men det var nu slet ikke så tosset på Pikkerbakken

Formidabel fin udsigt fra Pikkerbakken.
Frederikshavn i baggrunden
Morgenstunden på hotellet var helt fantastisk, for vi boede på 5. etage og havde udsigt ud over vandet, hvor vi kunne kigge til Læsø og Sverige. Vores værelse vendte mod øst og solen bragede op over Kattegat, og sådan noget kan jeg virkelig blive høj af.

Udsigt fra værelset, når man stak hovedet ud og kiggede mod nord

Da jeg alligevel var i området havde jeg lige et møde i nærområdet. Det var jo meget praktisk, når jeg alligevel var i området. Derefter slentrede vi en tur op og ned af gågaden og snuppede os en tur i Dyrehaven ved Bangsbo inden vi tog sydpå igen. Jeg skulle ellers tøjle mig selv gevaldigt for ikke at drøne de sidste 40 km nordpå til Skagen, men jeg vidste, at vi også skulle helt til Haderslev, før vi kunne gå i seng.

Trætoppe i Dyrehaven.
Lige der hvor løvtræer og graner mødes

Det var sgu en tosset lækker tur!

Hjemme igen gik vi igang med projekt skur til agilityforhindringerne. Vi researchede i lange baner, og overvejdede at købe noget færdigt eller bygge selv. Jeg syntes, at byg-selv-projektet virkede uoverskueligt, men det var nu det, som vi endte ud med alligevel. Tobias og Simone kom og gav en hånd og hyggeligt påskeselskab. Skuret blev ikke helt færdigt, men skelettet er færdigt og klar til at blive beklædt.

Vejret drillede lidt, så vi måtte have gang i stævneteltet til savearbejdet

Så er vi vist klar til slå siderne og taget på

Imorgen truer hverdagen igen, og ugen starter med to dages arbejde på Sjælland. Den påskeferie fløj da afsted, men der ligger spændende arbejdsopgaver klar og venter på mig, og ja så har jeg også booket en træningstime på Sjælland, når jeg er færdig med jobbet onsdag.

Når jeg ser tilbage på påsken og tænker på alt det, som jeg gerne ville i mine tanker, men som jeg måtte vælge fra, så ser jeg, at jeg har fået en langt mere alsidig påskeferie og både har fået oplevelser, hygge og praktisk arbejde fra hånden.

mandag den 21. marts 2016

Mine strande - Tormaj strand

Wow nu blev det endelig forår. Torsdag skinnede solen så smukt, og selvom jeg faktisk havde en udbudsbesvarelse, der skulle afleveres fredag, som ikke var helt færdig (men der var styr på den), så måtte jeg altså ud at gå en tur med hundene, da solen brændte igennem først på formiddagen.

Fuji dypper poterne ved Tormaj Strand
Her hvor vi bor, kan jeg indenfor 20 minutter nå til adskillige forskellige strande. Ja de hænger jo sådan set sammen, men terrænet ved vandsiden er nogen steder så ufremkommeligt, at man ikke bare kan gøre som ved Vesterhavet, hvor man så bare går og går og går. Og selvom strandene "hænger sammen" fra vandsiden, så er de utrolig forskellige at gå ved.

Denne gange valgte jeg så den strand, som jeg ellers aldrig rigtig gider at tage til, fordi jeg plejer at se den som stenet og ufremkommelig og ikke særlig egnet til hundelufterstrand (og det er sådan set væsentligt for mig). Men på et møde i idrætsforeningen i sidste uge, kom vi til at tale om områdets strande, og en af de andre lovpriste Tormaj strand.

Så jeg pakkede min skepsis ned i baglommen og kørte de 3 km til Tormaj Strand. Det er faktisk så grinagtigt, at det er den strand, som ligger tættest på der, hvor vi bor, og alligevel, så vælger jeg som regel en af de andre.

Denne del af stranden plejer jeg at bevæge mig på...
Turen plejer at være kort, for til den anden side er der kun sten - troede jeg...

Det første stykke af stranden er meget stenet, og man skal kante sig lidt rundt om en delvist nedstyrtet skrænt, især hvis det er højvande. Jeg plejer så at droppe det i nærheden af skrænten, fordi jeg synes det virker for ufremkommeligt og for stenet for hundene, som jo ikke rigtig kan gasse af på det underlag. Men nu havde jeg jo fået fortalt, at man kunne komme flere kilometer langs vandet, hvis man bare kantede sig forbi den nedstyrtede skrænt.

Når man runder omtalte skrænt ser det ca sådan ud.

Underlaget bliver lidt "finere"
Det løse grus på "stien" var relativ tungt
Vandet stod lavt i torsdags, så det var overhovedet ikke et problem at komme rundt om skrænten, og på den anden side viste det sig faktisk, at stranden var som Pandoras æske. Underlaget skiftede mellem sten på størrelse med knyttede næver til løs grus/grov sand og fin strandsand. Nogen steder kunne hundene gå i vandet andre steder virkede det straks mere stenet helt ud vandet.

Hundene blev straks tiltrukket af vandet, da terrænet ned mod vandet
blev mere fremkommeligt

Landskabet er råt med skrænter og væltede og delvist væltede træer
Hvis et træ vælter får naturen lov at tage hånd om det
- måske vokser der et nyt træ op af det...

Vejret var fantastisk. Min bil sagde godt nok 6 grader, da jeg kørte mod stranden, men solens stråler og vindens fravær gjorde, at jeg til sidst fik smidt jakken.

Terrænet er virkelig afvekslende af en strand at være
Jeg fik gået en lang solid tur og var faktisk godt træt i bentøjet. Skridttælleren sagde ca 8.000 skridt på den tur. Jeg havde bare lyst til at blive ved med at gå og gå, for turen var så skøn, og hver gang jeg rundede pynt på stranden, så kiggede jeg frem og tænkte, at jeg bare lige skulle runde den næste. Men arbejdet kaldte derhjemme, så jeg var nødt til at vende om.

Jeg snuppede et hvil på en af de store sten,
mens hundene tonsede lidt rundt

"Den tilsandede sko"

Turen tilbage var også smuk og himlen endnu mere blå
Nu har jeg fået smag for Tormaj Strand, så jeg vender helt sikkert tilbage. Jeg fandt også ud af, at det faktisk var en ganske fed hundelufterstrand. Det meget afvekslende terræn gjorde bestemt også gode ting for hundene. Når vi gik i det store nævestore sten, så tilpassede hundene deres tempo til underlaget og det var faktisk fin balancetræning og styrketræning til leddene, når de skulle gå i stenene.

Underlaget bød på lidt af hvert

Når der var sandstrand, så kunne de tage en spurter. Der var masser af ting på turen, som de kunne undersøge, fordi det hele var så varieret. Så ja, det var slet ikke så tosset en strand. Herunder er der lidt flere billeder af "stranden med de mange udtryk". Hvis man bevæger sig ind skovområdet skulle der iflg Henrik være meget mere at se og opleve. Det har jeg dog stadig tilgode, men jeg er ikke færdig med Tormaj.


Nogle steder langs stranden løber vandet ud i små vandløb

Altid interessant at se hvad der gemte sig bare næste pynt

Min oplevelse med Tormaj Strand var et godt eksempel på, at man ikke skal skue hunden på hårene. Jeg har i mange år nærmest fordømt denne strand, men nu hvor jeg kom til at "kradse lidt i overfladen", kunne jeg se, at stranden havde fantastisk meget at byde på. Det var nærmest som Pandoras æske. Sådan er det i øvrigt med mange andre ting i livet end bare lige strande. Giv det en chance og stik lidt dybere....

Smukt synes jeg...


Masser af løse småsten at gå i.
God træning
Jeg undskylder at vandet løber ud af nogle af billederne. Jeg fik ikke redigeret billederne før de blev lagt op på bloggen. Jeg hader personligt selv strandbilleder, hvor horisonten er skæv....

tirsdag den 15. marts 2016

Hvad 2016 bringer - eller ikke bringer....

Livet er fuld af valg. Det er naturligvis total luksus, når der er ting, man kan vælge - også selvom det koster en del fravalg.

Det er svært at spå om, hvad et år vil bringe og ikke bringe, men man kan træffe nogle valg som udelukker at bestemte begivenhed bliver en del af ens år.

Det er også sådan 2016 vil blive for mig. Nu er jeg altid tosset med at "ville det hele", så jeg er ofte nødt til at tage fravalg, fordi jeg desværre er forhindret i at være mere end et sted af gangen.

Solnedgang - Hjerting Strand
En af de skønne ting, man ikke må gå glip af

Jeg havde nogle tanker om at melde mig til landsholdet i 2016, og jeg har egentlig tænkt som en gal og været rigtig meget i tvivl. Men jeg endte med at have det rigtig godt med min beslutning, selvom jeg måske kommer til at mærke et stik af "det kunne nu have været sjovt at forsøge...." i løbet af sæsonen, da jeg faktisk er endt med at planlægge samtlige udtagelsesstævner ind i min kalender alligevel. Men et er at løbe for at kæmpe sig til en plads, noget andet er bare at deltage til et stævne -  for sjov....

Diva og jeg på landsholdet 2005
Der blev VM også afholdt i Spanien

Årets VM skal afholdes i Spanien og umiddelbart indbefatter det, at man flyver, og jeg er ikke så pjattet med at flyve med en hund i lasten. Ninja er trods alt for stor til at ligge i en taske under sædet oppe i kabinen, i hvert fald i følge flyselskabernes retningslinjer for håndbagage.

Man kan så også godt køre turen, men uden at have tjekket ruteplanen, så er det vel en køretur på mellem 4.000-5.000 km, og selvom jeg er ret kold overfor at køre langt, så tager turen tid og "koster" ekstra dages ferie og fravær fra familien. VM ville i den henseende være en total ego-tripper-tur og betyde, at jeg ville være væk hjemmefra i over en uge, og samtidig vil den sandsynligvis koste et anseligt beløb, og jeg har i forvejen lagt planer, der koster en del penge. Næste år er VM i Tjekkiet, hvilket er mere overskueligt for mig, så der kan jeg overveje igen. Men lad os se. Ninja bliver jo hellere ikke yngre.

Jeg ved også, at det at melde sig til landsholdet vil betyde, at jeg mentalt vil føle mig presset, vurderet og bedømt (uanset om andre "folk" vil forholde sig til, hvordan mine løb går til udtagelsesstævnerne, så tror jeg, at jeg vil have følelsen, HVIS jeg havde meldt mig). Det pres ville jeg så skulle "slæbe" rundt på fra starten af april til engang hen over midten af juni, hvor landsholdet vel udtages ifm samlingen i juni. Perioden er vist i øvrigt afkortet lidt ift "i gamle dage". Men som en god veninde sagde til mig: "Jeg er sikker på, at du får en sjovere sæson, hvis du ikke melder dig".

Man kunne faktisk godt ønske sig, at det var lige som Dogdancing landsholdet, som udtages på baggrund af resultater. Som jeg har forstået det, så bliver du udtaget, men kan naturligvis takke nej, hvis du ikke har lyst til at repræsentere Danmark til det store mesterskaber. Så var man fri for at tage beslutningen, inden sæsonen gik igang. Jeg er så klar over, at man ikke løber med samme pres i sæsonen. Ja, der er fordele og ulemper.

Nå men de oplistede grunde herover er sådan set grunde nok til at stå over, men kunne stadig får mig til at "ville lidt alligevel". Den sidste gode grund gør nok mit valg soleklart for alle de fleste. Sagen er den, at vi påtænker, at rejse en tur til USA. Og en tur til USA tager også en del tid... og koster en del kapital!!!



Men det bedste ved USA turen er, at det er sammen med min familie, og hvis jeg skal vælge mellem et "ego-VM" og en familietur med Henrik og drengene til USA, så er det faktisk ualmindelig let at vælge!! Jeg glæder mig til at opleve USA sammen med dem, hilse på Black Jack (den hvalp som jeg eksporterede til Californien) og mine amerikanske venner samt se noget mere af USA end det, som jeg nåede sidst. Nu mangler vi blot at finde ud af, hvornår det kan passe ind.

Når vi skal ud at rejse, er jeg faktisk altid lidt "kilden" ift Silas, fordi han ofte skal have en forhåndsgodkendelse hos SOS Rejseforsikring, som lige skal vurdere hans sag fra gang til gang for at se, om de vil dække ham. Der er ikke noget, der indikerer, at han ikke skulle blive dækket, for han har det fint, men tænk hvis han pludselig skulle få en eller anden skodbakterie, der ville få indflydelse på vores rejseplaner. Ja nogen gange skal man ikke "udskyde til imorgen, hvad man kan gøre i dag". Så jeg ønsker ikke at udskyde rejsen i en uendelighed.

Det var faktisk vores plan at ville være rejst til USA for 5 år siden, men det måtte vi droppe, fordi Silas var meget ustabil og efter lang tids mistrivsel og sygdom fik diagnosen Cystisk Fibrose. En USA tur var dengang udelukket, for vi ville ikke være dækket, og vi havde heller ikke det mentale overskud til det dengang.

Ja, jeg har faktisk haft mange tanker for, hvad jeg skulle "opleve" med Ninja i 2016, for jeg kunne også godt tænke mig at prøve at komme med til WAO. Jeg synes det er lidt interessant, at der ligesom er andre discipliner end de traditionelle spring og agilityklasser. WAO har jeg overvejet et par år, men det ligger i pinsen, og der plejer jeg, at have andre planer (Ribe Hundevenners pinsestævne). Men jeg tænkte alligevel på, om det skulle være i år... men lige præcis i år bliver det afholdt i England, og jeg tænkte, at det nok vil blive lidt for dyrt. Næste år er det Holland. Så kan jeg da overveje det igen. Ja nogen ting, kan man altså sagtens udskyde til "i morgen". Hvis jeg aldrig kommer med til WAO, så forringer det ikke min livskvalitet.




Til Fionia Cup står jeg også over i år. Vi plejer at være afsted hele familien, men Henrik meldte allerede ud sidste år under Jutlandia Cup, at han ikke ønskede at være hjælper, og så besluttede jeg, at jeg ville kigge mig om efter andre sommeraktiviteter end det danske ugestævne. Jeg synes ellers, at Fionia er et godt arrangement, så det har ikke noget med det at gøre. Jeg synes bare, at det kunne være sjovt nok at prøve noget andet.

Egentlig havde jeg også tænkt, at jeg ville deltage til Gåsahoppet i år, men jeg indså, at det ville smadre hele min påskeferie, og tænkte, at jeg hellere ville tilgodese familien og samværet med dem end at tage en dyr tur til Sverige, hvor stævnedagene var placeret fredag, lørdag og søndag i påsken. Jeg ville derfor ikke engang kunne kombinere det med noget arbejde på Sjælland. Ja, jeg forsøger også at tænke lidt praktisk midt i alle agilityen og må også tænke på, hvad stævner koster mig at deltage i både i kroner og i tid.

Ja, hvad er der så tilbage? Skal jeg overhovedet løbe agility?? Hvad vil jeg egentlig bruge agilitysæsonen 2016 til. Først og fremmest vil jeg bruge sæsonen til at have det sjovt og hygge mig med hundene og de øvrige deltagere. Jeg deltager bare i de stævner, som jeg finder attraktive.

Ninja til EO

Sidste år var jeg med til European Open, og det vil jeg også meget gerne igen i år. I år holdes det i Frankrig, og det kan vist godt friste Henrik lidt, da han ofte har snakket om, at han gerne vil til Nordfrankrig og snuse lidt til krigshistorien. Så det kan være en mulighed for at kombinere et særdeles interessant agilitystævne med efterfølgende familieferie. EO er stort og ekvipagerne er seje og Frankrig vel ikke det værste sted efterfølgende at holde sommerferie?!

Hygge i Tjekkiet. Faktisk kombineret med EO i 2015
Nå ja, så er der jo også DM. Jeg vil da gerne kvalificere mig til DM, og for DKKs DM så har jeg planlagt at deltage i 3-4 stævner med kvalifikationsløb. Hvis jeg kvalificerer mig der, så er det fint, ellers så undværer jeg nok DKKs DM. Jeg gider ikke jagte kvalifikationerne.

Spas skal der også være plads til...
Så er der DCHs DM, som jeg nok hellere vil kvalificere mig til. Her er deltagelsen til stævnerne (der alle har kvalifikationsløb) noget billigere end DKKs, og det kan man da godt mærke, når man har to hunde.  En anden bonus er også, at jeg kan nå frem til mange stævner ved blot at køre 45-60 min, og det er også meget bekvemt.

Ja og selvom jeg i år ikke vælger de (for nogen) måske mest oplagte ting, så kommer der da til at gå nogle weekender med agility alligevel, men forhåbentligt også andet. Desuden vil jeg også meget gerne en tur eller to til Sverige for at se, om det ikke skulle lykkes for Ninja og mig at løbe os til et svensk certifikat. Igen bare for at prøve noget nyt og andet end det, som jeg "plejer".

Jeg har også meldt mig til at stævne i Tyskland i juni, så helt kedelig bliver det nok ikke. Jeg glæder mig til at komme ud og prøve udlandet igen. Alt i alt skal det nok blive en fin sæson, selvom de største, mest seriøse og ambitiøse planer ikke kom med i min planlægning alligevel.



Det hele er en balancegang mellem tid, økonomi, samvær med familien og ambitioner. Må du også få en forrygende sæson, der passer til dine mål!