Det er svært at spå om, hvad et år vil bringe og ikke bringe, men man kan træffe nogle valg som udelukker at bestemte begivenhed bliver en del af ens år.
Det er også sådan 2016 vil blive for mig. Nu er jeg altid tosset med at "ville det hele", så jeg er ofte nødt til at tage fravalg, fordi jeg desværre er forhindret i at være mere end et sted af gangen.
 |
| Solnedgang - Hjerting Strand En af de skønne ting, man ikke må gå glip af |
Jeg havde nogle tanker om at melde mig til landsholdet i 2016, og jeg har egentlig tænkt som en gal og været rigtig meget i tvivl. Men jeg endte med at have det rigtig godt med min beslutning, selvom jeg måske kommer til at mærke et stik af "det kunne nu have været sjovt at forsøge...." i løbet af sæsonen, da jeg faktisk er endt med at planlægge samtlige udtagelsesstævner ind i min kalender alligevel. Men et er at løbe for at kæmpe sig til en plads, noget andet er bare at deltage til et stævne - for sjov....
 |
| Diva og jeg på landsholdet 2005 Der blev VM også afholdt i Spanien |
Man kan så også godt køre turen, men uden at have tjekket ruteplanen, så er det vel en køretur på mellem 4.000-5.000 km, og selvom jeg er ret kold overfor at køre langt, så tager turen tid og "koster" ekstra dages ferie og fravær fra familien. VM ville i den henseende være en total ego-tripper-tur og betyde, at jeg ville være væk hjemmefra i over en uge, og samtidig vil den sandsynligvis koste et anseligt beløb, og jeg har i forvejen lagt planer, der koster en del penge. Næste år er VM i Tjekkiet, hvilket er mere overskueligt for mig, så der kan jeg overveje igen. Men lad os se. Ninja bliver jo hellere ikke yngre.
Jeg ved også, at det at melde sig til landsholdet vil betyde, at jeg mentalt vil føle mig presset, vurderet og bedømt (uanset om andre "folk" vil forholde sig til, hvordan mine løb går til udtagelsesstævnerne, så tror jeg, at jeg vil have følelsen, HVIS jeg havde meldt mig). Det pres ville jeg så skulle "slæbe" rundt på fra starten af april til engang hen over midten af juni, hvor landsholdet vel udtages ifm samlingen i juni. Perioden er vist i øvrigt afkortet lidt ift "i gamle dage". Men som en god veninde sagde til mig: "Jeg er sikker på, at du får en sjovere sæson, hvis du ikke melder dig".
Man kunne faktisk godt ønske sig, at det var lige som Dogdancing landsholdet, som udtages på baggrund af resultater. Som jeg har forstået det, så bliver du udtaget, men kan naturligvis takke nej, hvis du ikke har lyst til at repræsentere Danmark til det store mesterskaber. Så var man fri for at tage beslutningen, inden sæsonen gik igang. Jeg er så klar over, at man ikke løber med samme pres i sæsonen. Ja, der er fordele og ulemper.
Nå men de oplistede grunde herover er sådan set grunde nok til at stå over, men kunne stadig får mig til at "ville lidt alligevel". Den sidste gode grund gør nok mit valg soleklart for
Men det bedste ved USA turen er, at det er sammen med min familie, og hvis jeg skal vælge mellem et "ego-VM" og en familietur med Henrik og drengene til USA, så er det faktisk ualmindelig let at vælge!! Jeg glæder mig til at opleve USA sammen med dem, hilse på Black Jack (den hvalp som jeg eksporterede til Californien) og mine amerikanske venner samt se noget mere af USA end det, som jeg nåede sidst. Nu mangler vi blot at finde ud af, hvornår det kan passe ind.
Når vi skal ud at rejse, er jeg faktisk altid lidt "kilden" ift Silas, fordi han ofte skal have en forhåndsgodkendelse hos SOS Rejseforsikring, som lige skal vurdere hans sag fra gang til gang for at se, om de vil dække ham. Der er ikke noget, der indikerer, at han ikke skulle blive dækket, for han har det fint, men tænk hvis han pludselig skulle få en eller anden skodbakterie, der ville få indflydelse på vores rejseplaner. Ja nogen gange skal man ikke "udskyde til imorgen, hvad man kan gøre i dag". Så jeg ønsker ikke at udskyde rejsen i en uendelighed.
Det var faktisk vores plan at ville være rejst til USA for 5 år siden, men det måtte vi droppe, fordi Silas var meget ustabil og efter lang tids mistrivsel og sygdom fik diagnosen Cystisk Fibrose. En USA tur var dengang udelukket, for vi ville ikke være dækket, og vi havde heller ikke det mentale overskud til det dengang.
Ja, jeg har faktisk haft mange tanker for, hvad jeg skulle "opleve" med Ninja i 2016, for jeg kunne også godt tænke mig at prøve at komme med til WAO. Jeg synes det er lidt interessant, at der ligesom er andre discipliner end de traditionelle spring og agilityklasser. WAO har jeg overvejet et par år, men det ligger i pinsen, og der plejer jeg, at have andre planer (Ribe Hundevenners pinsestævne). Men jeg tænkte alligevel på, om det skulle være i år... men lige præcis i år bliver det afholdt i England, og jeg tænkte, at det nok vil blive lidt for dyrt. Næste år er det Holland. Så kan jeg da overveje det igen. Ja nogen ting, kan man altså sagtens udskyde til "i morgen". Hvis jeg aldrig kommer med til WAO, så forringer det ikke min livskvalitet.
Til Fionia Cup står jeg også over i år. Vi plejer at være afsted hele familien, men Henrik meldte allerede ud sidste år under Jutlandia Cup, at han ikke ønskede at være hjælper, og så besluttede jeg, at jeg ville kigge mig om efter andre sommeraktiviteter end det danske ugestævne. Jeg synes ellers, at Fionia er et godt arrangement, så det har ikke noget med det at gøre. Jeg synes bare, at det kunne være sjovt nok at prøve noget andet.
Egentlig havde jeg også tænkt, at jeg ville deltage til Gåsahoppet i år, men jeg indså, at det ville smadre hele min påskeferie, og tænkte, at jeg hellere ville tilgodese familien og samværet med dem end at tage en dyr tur til Sverige, hvor stævnedagene var placeret fredag, lørdag og søndag i påsken. Jeg ville derfor ikke engang kunne kombinere det med noget arbejde på Sjælland. Ja, jeg forsøger også at tænke lidt praktisk midt i alle agilityen og må også tænke på, hvad stævner koster mig at deltage i både i kroner og i tid.
Ja, hvad er der så tilbage? Skal jeg overhovedet løbe agility?? Hvad vil jeg egentlig bruge agilitysæsonen 2016 til. Først og fremmest vil jeg bruge sæsonen til at have det sjovt og hygge mig med hundene og de øvrige deltagere. Jeg deltager bare i de stævner, som jeg finder attraktive.
 |
| Ninja til EO |
Sidste år var jeg med til European Open, og det vil jeg også meget gerne igen i år. I år holdes det i Frankrig, og det kan vist godt friste Henrik lidt, da han ofte har snakket om, at han gerne vil til Nordfrankrig og snuse lidt til krigshistorien. Så det kan være en mulighed for at kombinere et særdeles interessant agilitystævne med efterfølgende familieferie. EO er stort og ekvipagerne er seje og Frankrig vel ikke det værste sted efterfølgende at holde sommerferie?!
 |
| Hygge i Tjekkiet. Faktisk kombineret med EO i 2015 |
 |
| Spas skal der også være plads til... |
Ja og selvom jeg i år ikke vælger de (for nogen) måske mest oplagte ting, så kommer der da til at gå nogle weekender med agility alligevel, men forhåbentligt også andet. Desuden vil jeg også meget gerne en tur eller to til Sverige for at se, om det ikke skulle lykkes for Ninja og mig at løbe os til et svensk certifikat. Igen bare for at prøve noget nyt og andet end det, som jeg "plejer".
Jeg har også meldt mig til at stævne i Tyskland i juni, så helt kedelig bliver det nok ikke. Jeg glæder mig til at komme ud og prøve udlandet igen. Alt i alt skal det nok blive en fin sæson, selvom de største, mest seriøse og ambitiøse planer ikke kom med i min planlægning alligevel.
Det hele er en balancegang mellem tid, økonomi, samvær med familien og ambitioner. Må du også få en forrygende sæson, der passer til dine mål!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar