søndag den 9. april 2017

Skoleløbet - nu også med i medierne

Igen i år løb en masse skoler (samt Den Nye Friskole, hvor Silas går) Rynkebys skoleløb, hvor overskuddet i år går til Børnelungefonden.  Jeg var meget glad for at erfare, at Rynkeby går foran for at udbrede kendskab og fokus på denne patientgruppe, som omfatter børn med alvorlige lungelidelser.

Silas´ lærer fra hans tid i 0. klasse cykler med på Team Rynkeby Sønderjylland, og hun spurgte mig for noget tid siden, om vi ville medvirke i et indslag vedr. arrangementet. Hun forventede et radioindslag, men hvad det helt præcist ville ende ud i, vidste vi faktisk ikke før kl 11.45, da DR stod på skolen.

Silas havde følgeskab af Freja og Andreas fra DR i mere end en time
Silas var frisk på opgaven, men var faktisk samtidig helt afslappet omkring det. Da de dukkede op fik vi styr på, hvad det var de gerne ville snakke med Silas om, og hvad vi voksne skulle snakke om. Det viste sig, at vi først og fremmest skulle medvirke i et indslag direkte i Radioavisen kl 12 (klik på link og hop ca 13 minutter ind i indslaget), men at de også ville lave et lidt længere indslag til TV-avisen og igen et kort interview til P4 (det blev også sendt, men det er ikke lykkes mig at finde det på nettet).

Der knokles på Tarzanbanen
Fotografen Andreas kom på en opgave, da han begav sig ud på løbetur med Silas og sit tunge kamera. Silas løb godt til, og arbejdsstillingen og påklædningen for fotografen matchede måske ikke helt hans arbejde.

Silas fra indslaget fra TV-Avisen
Pga terrorangrebet i Stockholm blev indslaget i TV-Avisen skubbet ud af den ene nyhedsudsendelse og et ret forkortet indslag blev sendt i den sene TV-Avis (klik på link og gå ca 17 minutter ind i udsendelsen). Det oprindelige indslag var vist på ca. 3 minutter, og det var jo lidt ærgerligt men forståeligt, at det måtte vige for andre nyheder.

Jeg blev også interviewet, men det er noget af det,
som ikke kom med i TV pga tidsnød.
Silas fik sig virkelig en på opleveren, men han var faktisk total uimponeret. Rapporteren spurgte mig ret hurtigt om, Silas egentlig havde prøvet sådan noget her før. Næ, han har ikke prøvet noget med TV, kunne jeg så svare.

Det havde hun ikke forventede, for hun havde faktisk aldrig oplevet et barn, der var så upåvirket af at have et kamera oppe i hovedet uanset, hvor han gik. Og hun og kameramanden var meget imponeret over hvor umiddelbar og naturlig Silas var og svarede, når de stillede ham spørgsmål.

Silas knoklede løs på styrkebanen
Hvordan gik det så med indsamlingen? Det kneb mig faktisk lidt at få et fuldt overblik over det indsamlede beløb, men når jeg lægger sammen, hvad folk allerede har overført eller har givet tilsagn om at overføre, så er jeg på kr. 3.810, og det er da et vildt flot beløb. Jeg er meget glad for opbakningen. Der var hele 36 sponsorer, der havde meldt ind og støttet Silas i Skoleløbet. Tusind tak for det! Af hjertet tak! Opbakningen varmer mig mere, end I aner.

Tusind tak til alle sponsorer
Børnelungefonden bruger de indsamlede midler til forskning (70%) og diverse aktiviteter (30%). Det er også vigtigt, at der sættes fokus på denne patientgruppe, som desværre er ret overset. Børn med lungesygdomme skal ofte leve med sygdommen hele deres liv.

Jeg er spændt på, hvor mange penge, der i alt er blevet samlet ind ved løbet i fredags. Der er ingen tvivl om, at det samlede beløb for arrangementet på landsplan vil kunne mærkes hos Børnelungefonden, for der er i alt ca 136.000 elever, som var ude at løbe til Skoleløbet. Selvom beløbene svinger fra barn til barn, så bliver alligevel til rigtig mange penge. I Silas´klasse så jeg også helt tilfældige sponsorsedler med tal som kr. 300, 1000 og 1400.

torsdag den 6. april 2017

Glæder mig til at udvide min agilityhorisont

Faktisk har jeg slet ikke fået berettet om, at MicMic og jeg alligevel skal til WAO og løbe. Vi var jo egentlig bare 1. reserver, men blev pludselig kontaktet, at vi havde en plads på WAO holdet. Efter lige at have sovet på det en nat, så meldte jeg tilbage, at vi gerne ville takke ja til pladsen. Det havde jeg faktisk også forpligtet mig til, da jeg takkede ja til at beholde den reserveplads, som jeg havde tilkæmpet mig.

Agility - Yeah!
MicMic med Snookerbanen i baggrunden
Så nu glæder jeg mig til at udforske WAO agilityuniverset sammen med MicMic og en masse andre dejlige agilityfolk. Det er en dejlig blandet skare, som skal afsted, og jeg er sikker på, at vi nok skal få os en rigtig hyggelig tur til Holland i næste måned.

WAO er noget anderledes end de traditionelle agilitymesterskaber, da der er flere og andre dicipliner at kæmpe i. Som f.eks Snooker og Gambler. Jeg har læst om disse dicipliner, og "man" løb dem også i DK omkring den tid, hvor jeg startede med at løbe agility, men jeg kan ikke mindes at have løbet dem selv. Jeg var også så heldig at se nogle klasser under mit besøg i USA i efteråret, men det er bare ikke det samme som at løbe det selv.

Eftersom jeg egentlig slet ikke skulle have været med til WAO, så havde jeg i denne omgang ikke tænkt mere over, hvordan disse dicipliner udføres. Men jeg kan i mit hoved ikke rejse til Holland og ikke være bare lidt inde i reglerne. Desværre kan man ikke rigtig prøve kræfter med diciplinerne til officielle arrangementer herhjemme, selvom det kunne være meget sjovt at prøve nogle andre facetter en gang i mellem end de traditionelle klasseløb.

WAO holdet har arrangeret et par træninger i Snooker og Gambler, hvor jeg kun kan deltage i en af dem. Men jeg var så heldig, at Lillian Rose (som har løbet WAO i flere år og også skal afsted i år) tilbød mig, at jeg kunne komme og prøve at løbe en Snooker bane hjemme hos hende. Tusind tak for det Lillian. Det var rigtig godt at få det prøvet på egen krop og designe en bane efter ens eget hoved. Men for pokker. Snooker er ikke nødvendigvis nogen nem diciplin, og det kan være ret svært at huske sin bane (som man selv har designet for at nå at få flest mulige point med ud af banen), og så kan man godt tænde for iltapparatet. For man skal kridte skoene i ca. 50 sekunder, som jo er lidt flere sekunder end jeg plejer at spendere på en bane i dag.

Banen som vi løb igår
Vi når forhåbentlig at blive klogere på det hele, inden vi tager afsted medio maj. Jeg glæder mig i hvert fald til at udvide min horisont og prøve noget nyt indenfor agility.



lørdag den 1. april 2017

MicMic er weekendens stjerne

Denne skønne forårsdag tilbragte jeg i IEC i Viborg, hvor der var stævne for små og mellemhunde. Mit mål er at MicMic skal i klasse 3 i 2017, og det arbejdede hun rigtig godt på i dag. Hun er en rigtig lækker hund at løbe med, og hun smiler hele banen rundt.

Vi startede med AG1. Vi manglede kun en enkelte oprykning i agilityklassen for at være i klasse 2. AG1 vandt vi med over et sekund, så den oprykning, sad lige i skabet. 

MicMic vinder AG1 
Resultatlisten
Vores debut i AG2 endte desværre med en disk, fordi jeg glemte, at det var MicMic, som har brug for mere støtte end Ninja, som jeg var på banen med. I mit næste AG2 løb var hun pludselig ikke så begejstret for vippen, selvom det var tredje gang i dag, at hun skulle på den. Men det var nok, fordi jeg ville bagkrydse på vippen. Hun er jo stadig ikke så stævnevant i agilityklasserne. 

Vores sidste løb var SP2, som var en bane med en noget dum linje på hjemturen. MicMic var faktisk også den eneste af alle lille og mellemhundene, der var fejlfri på den bane, så det løb vandt vi, kan den lidt kvikke nok regne ud. Så der sikrede vi også et oprykningsnotat i resultatbogen. Du kan se løbet her

MicMic vinder SP2
Resultatlisten SP2
Jeg var meget tilfreds med at vinde 2 ud af de 4 klasser, som jeg startede i idag. MicMic var rigtig sej og arbejdede rigtig godt. Hun bliver bedre og bedre. 

Oprindeligt var det ikke min plan at skulle løbe i dag, men i stedet i morgen med Ninja, da der er landsholdsløb i morgen (eftersom jeg har meldt Ninja til landsholdets bruttotrup, så var vi nærmest nødt til at starte), og jeg forinden havde gjort op med mig selv, at jeg ikke ville bruge hele weekenden på at være til stævne i Viborg. Derfor havde jeg prioriteret Ninja, og ville ikke have løbet med MicMic.

Men desværre må jeg sande, at Ninja altså ikke er klar til at løbe agility endnu. Jeg har gradvis belastet hende efter, at jeg havde fået grønt lys til at gå igang igen. Der har ingenting været at se hverken under eller efter lufteture unden snor på markveje, skov eller på stranden, og heller ikke efter at have løbet en halv bane på 30 cm springhøjde. Så jeg besluttede mig for at prøve at træne hende lidt på en bane i haven på 55 cms springhøjde. Efter lidt mere end 5 minutters træning, så følte jeg bare, at det var "forkert", for hun trak sig lige så lidt. Men det er så svært at se den hund, som man selv står/går med, så jeg filmede hendes trav ifm træningen, og så var jeg slet ikke i tvivl om, at hun ikke skulle løbe i denne weekend, og min mavefornemmelse sagde mig også inden, at hun ikke var klar, og den skulle dumme jeg have lyttet efter og givet hende mere restitution, inden jeg tog hende ind på en bane igen. Men nogen gange føler jeg mig også overhysterisk, og at jeg pakker mine hunde ind i vat. 

Det var ret hårdt i dag, når folk (venligt og omsorgsfuldt) spurgte, hvordan det går med Ninja. Jeg må sige, at jeg flere gang fik våde øjne, og måtte også sige til et par stykker, at jeg ikke havde lyst til at snakke om det, for jeg er så frustreret over, at der ikke er "noget" galt med hende, når jeg kan se, at hun ikke er ok, og jeg vil også gerne være med... Men mest af alt vil jeg bare gerne have en sund og velfungerende hund. 

Så der er ingen stævne til os i morgen (eller for den sags skyld de næste fire uger, mindst), men så kan jeg jo passende vaske campingvognen i morgen og gøre den klar til en ny sæson.

Vask af taget på campingvognen
Jeg fik heldigvis vasket taget i går. Det er den mest belastende flade på vognen, men resten skal jo også vaskes.... og hvis vejret er godt kan jeg nyde det ude i det fri i stedet for inde i en kold hal.